I denne episode af Velfærdsprofeten taler vært Stine Rahr Bruzelius med Iben Lykkebo og Inger-Lise Petersen, begge lektorer ved Københavns Professionshøjskole, om refleksiv praksis som et centralt fagligt greb i arbejdet med mennesker. 

Samtalen kredser om tvivl, forforståelser, u-videndeling og perspektiver på, hvordan refleksion kan styrke både kvalitet, fagligt sprog og arbejdsglæde.

Du får:

• viden om hvad refleksiv praksis er
• konkrete perspektiver på refleksion og misforståelser om at refleksion tager tid
• tre centrale spørgsmål, du kan bruge til at reflektere over din egen praksis

Vil du vide mere?
Temaerne i udsendelsen udfoldes bl.a. i bogen Professionel vejledning, som er redigeret af Inger-Lise Petersen og Bo Klindt Poulsen. 

I denne episode tager vi fat på nogle sejlivede myter om tilknytning og udfolder disse med et systemisk og praksisnært blik på relationerne omkring barnet. Med os i studiet er adjunkt v. Socialrådgiveruddannelsen Martina Andersson Søe, der arbejder med at forstå tilknytning som noget, der skabes i netværk – mellem barn, forældre, pædagoger og de rammer, vi tilbyder. Martina er psykolog og ph.d. i udviklingspsykologi.

Du får indblik i:

• Hvorfor tilknytning er meget mere end voksen‑barn-relationen
• Hvordan voksnes indbyrdes samarbejde og tillid påvirker barnets tryghed
• Hvorfor barnets adfærd ikke altid fortæller hele historien

Lyt med og få inspiration til, hvordan et systemisk perspektiv kan understøtte både faglighed, refleksion og samarbejde.

Velfærdsprofeten er udgivet fra Københavns Professionshøjskole.

Vi undersøger misforståelserne omkring faget, om hvorfor det sundhedsfaglige ståsted er helt centralt.

Gæsterne er:
Anne Aggerholm Jønsson, sundhedsplejerske og ph.d.-studerende ved Center for Bedre Børneliv.
Hendes projekt “Early links – stronger start” undersøger, hvordan sundhedsplejersker og pædagoger sammen kan sikre børn en bedre overgang fra hjem til dagtilbud. Læs mere om hendes arbejde her: Nyt projekt skal sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud - Center for Bedre Børneliv

Gitte Kaarina Jørgensen, sundhedsplejerske, ph.d. og underviser på sundhedsplejerskeuddannelsen på KP.
Hun har forsket i sundhedsplejerskers faglige selvforståelse i ph.d.-afhandlingen “Ingen andre har forstået os, har forstået hvor vigtige vi er – en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser”.

Lyt med, og få et skarpt indblik i den sundhedsfaglige kerne, der gør sundhedsplejen uundværlig – og til de dilemmaer og muligheder, der præger faget i dag

I denne episode af Velfærdsprofeten taler vi med forfatter og juridisk konsulent Britt Vonger om krydspresset mellem jura, faglighed og kommunale budgetter.

Vi ser på:

• Hvordan økonomi “sniger sig ind ad bagdøren” i afgørelser.
• Hvorfor visitationsudvalg kan skabe en “black box” i beslutningsprocessen.
• Hvad sagsbehandlere kan gøre, når lovens intention kolliderer med økonomiske rammer.

Podcasten er produceret af Københavns Professionshøjskole

I den nyeste episode af Velfærdsprofeten dykker vi ned i, hvordan mad og måltider kan blive en aktiv del af hverdagslivet frem for en passiv service. Sammen med eksperterne Lise Justesen og Gry Segoli undersøger vi, hvordan måltidet kan bruges som rehabiliterende aktivitet, skabe sociale bånd og give ældre en stemme i deres egen hverdag.

Du får indblik i:

• Hvorfor måltidet er så vigtigt for livskvalitet.
• Hvordan små skridt – som at dække bord eller vælge menu – kan styrke selvbestemmelse.
• Hvorfor sanselige oplevelser og værtskabsroller kan modvirke ensomhed.
• Konkrete erfaringer fra projektet Rehabilitering 2.0 – Mad og måltider i syv danske kommuner.

Hvis du arbejder med ældrepleje, eller bare er nysgerrig på, hvordan vi kan skabe mere værdige og meningsfulde måltider, så er denne episode et must.

Velfærdsprofeten udgives i samarbejde med Københavns Professionshøjskole.

Det spørgsmål giver mange svar – afhængigt af, hvem man spørger. Når vi taler om, hvad leg er eller bør være i en pædagogisk kontekst, har svaret betydning. For fagpersoners forståelse af leg former børns muligheder for at lege, udtrykke sig – og for at indgå i fællesskaber. Det gælder i alle pædagogiske kontekster.

I denne udsendelse af Velfærdsprofeten zoomer værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius ind på legens logik – og undersøger, hvad der sker i børnefællesskaber og i barn-voksen-relationer i en specialpædagogisk kontekst, når legen får lov at være målet.

Når børn leger, deltager de i noget fællesskabende – også selvom legen ser anderledes ud, er stille, gentagende eller sensorisk. Legen skaber et rum, hvor børn kan mødes på egne præmisser, og hvor forskellighed ikke nødvendigvis er en barriere, men en del af legen.

Retten til leg indgår i Børnekonventionen, og har siden 2013 været omdiskuteret ift. deltagelse, institutionelle rammer og menneskesyn. Alle børn har ret til leg. Alligevel er der børn, som alt for ofte står uden for legen, som ikke har adgang til legefællesskaber. Hvordan ser legens vilkår egentlig ud i specialpædagogiske miljøer? Og hvordan kan vi skabe plads til leg, der ikke skal føre til noget bestemt – men som har værdi i sig selv? 

Gæsterne er Gitte Lyng Rasmussen, lektor og ph.d. ved Pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole og Magdalena Teresa Majer, pædagog i institutionen Eventyrlandet, hvor hun arbejder i en basisgruppe for børn med autisme.

Lyt med og få nye perspektiver på hvordan og hvorfor leg (også) er afgørende i en specialpædagogisk praksis.

Få mere viden om leg og specialpædagogik her:
Månegaard, Zanitha Hamilton, ph.d. projekt 2024-2027, Play for Diversity Flere måder at være i verden på | Designskolen Kolding

Jeg vil gerne være med - Playful Learning

Når vi som professionelle møder børn, unge eller voksne i sorg, kan det vække stærke følelser og usikkerhed. Vi vil gerne hjælpe – men hvordan? Der ligger ofte en forventning om, at vi skal kunne sige eller gøre noget, der lindrer. Det kan føre til urimelige krav til os selv, påpeger Ester Holte Kofod, der har forsket i projektet ’Sorgens kultur’ ved Aalborg Universitet.

Sorg er ikke en lineær proces. Den almene forståelse, beskrevet i tosporsmodellen af Stroebe og Shut, ser sorg som en bevægelse mellem to spor: sorgen over tabet og genopbygningen af livet. Nogle dage fylder sorgen alt, andre dage er der håb og måske endda smil.

Men ønsket om at "fixe" sorgen kan stå i vejen for reel støtte. I iveren efter at vise omsorg, risikerer vi at ignorere den sørgendes behov – eller vi kan ende med at gøre ingenting af frygt for at gøre det værre.

Udsendelsen giver ikke færdige råd – men den åbner for refleksion: Hvordan kan vi som fagprofessionelle være til stede, uden at tage over? Hvordan kan vi støtte, uden at overskride?

Lyt med, og få nye perspektiver på, hvordan vi møder sorg – både som mennesker og som professionelle.

Tekster om sorg og sorgprocesser:
Clasen, Line Engel og Ditte Lottrup, Børns Sorg, Månedsskrift for Almen Praksis 2025
Kofod, E. H. (2023). Hvad indebærer ICD-11’s nye sorgdiagnose? Månedsskrift for Almen Praksis, 4(2023), p. 14-19. 

Kofod, E. H. (2021). Sorg i historisk perspektiv: Hundrede års sorgteoretiske udviklingslinjer. I Petersen, A. & Brinkmann, S. (Red.), Menneskets sorg: Om et vilkår i forandring, p. 23-44.  Aarhus: Klim. 

Kofod, E. H. & Brinkmann, S. (2021). Sorgens normativitet: At sørge i en lykkekultur. I Petersen, A. & Brinkmann, S. (Red.), Menneskets sorg: Om et vilkår i forandring, p. 93-114. Aarhus: Klim.
Stroebe, M., & Schut, H. (2010). The Dual Process Model of Coping with Bereavement: A Decade on. OMEGA - Journal of Death and Dying, 61(4), 273-289. https://doi.org/10.2190/OM.61.4.b (Original work published 2010)

“Jeg tror virkelig på, at man bliver en bedre fagperson ved at bruge noget æstetisk i arbejdet. Litteraturen åbner et rum, hvor vi kan reflektere over vores praksis, uden at det bliver for tæt

på.”
-  Lektor, ph.d. Anne Suhr

På velfærdsuddannelserne er faglitteraturen traditionelt den primære kilde til viden og teori. Men i mødet med praksis – som ofte er kompleks, følelsesladet og mangfoldig – kan skønlitteraturen tilbyde noget helt særligt: adgang til det sanselige, det tavse og det følelsesmæssige, som ikke altid lader sig indfange af teori alene.

I denne episode af Velfærdsprofeten undersøger vi, hvordan romaner, noveller og digte kan skabe nye rum for refleksion og erkendelse i undervisningen af velfærdsprofessionelle. Sammen med ph.d. Marie-Elisabeth Lei Pihl, postdoc Købehavns Universitet på Institut for Kommunikation og ph.d. Anne Suhr, lektor på Københavns Professionshøjskole, dykker vi ned i litteraturens potentiale som fagligt redskab.

Hvorfor læse?

En pointe, der går igen i samtalen, er, at vi altid har os selv med i arbejdet. Omsorg er aldrig kun teknik eller teori; det er også følelser, værdier og menneskelighed. Skønlitteratur kan hjælpe os med at udforske grænsen mellem det private og det professionelle – og styrke bevidstheden om, hvordan vi kan være personlige uden at miste den faglige ramme.

Marie Elisabeth peger på, at litteraturens evne til at skabe genkendelse og anerkendelse kan styrke den faglige refleksion. Hun beskriver litteraturen som et "menneskeligt mikroskop", der giver adgang til følelser, tanker og sociale gestusser, som ellers kan være svære at sætte ord på. Et digt eller en roman kan åbne samtaler, skabe debat og give stemme til erfaringer, der ellers er tavse.

Når læseren ser sig selv i en karakter, åbnes der for nye perspektiver og forståelser – også af dem, der er anderledes end én selv. Det kan være med til at bygge bro mellem erfaringer og skabe grobund for empati og faglig udvikling.

Professionel omsorg kræver personlig refleksion

Anne Suhr bruger skønlitteratur aktivt i sin undervisning, bl.a. romanen Varme hænder af Stine Askov. Hun oplever, at litteraturen kan skabe et "mulighedsrum", hvor studerende får adgang til egne og andres følelser. Det fælles tredje, som litteraturen udgør, gør det muligt at tale om svære dilemmaer og etiske konflikter i en professionel ramme.

“Vi kan tale om svære dilemmaer og følelser gennem en romanfigur eller en fortælling, 
 i stedet for at det bliver vores egne børn, borgere eller klienter, der er i centrum. 
 Det giver en tryg distance, men åbner samtidig for genkendelse og anerkendelse.”

Det fælles tredje, som litteraturen udgør, gør det muligt at tale om svære dilemmaer og etiske konflikter i en professionel ramme.

Litteratur som prøvehandling og professionel udvikling

På den måde kan litteraturen fungere som en form for "prøvehandling", hvor man som fagperson kan afprøve dilemmaer, følelser og reaktioner i et sikkert rum. Det giver mulighed for at reflektere over egne grænser, roller og ansvar – og måske handle anderledes i praksis.

Anbefalinger til velfærdsprofessionelle

Flere værker nævnes i podcasten som særligt relevante for velfærdsprofessionelle:

Aabro, C., & Top-Nørgaard, J. (Red.). (2020). Mælkekassetårn: daginstitutionsnoveller. Akademisk Forlag

Andersen, L. K. (2021). Den inderste kerne: en roman om Inge Lehmann. Gutkind.

Askov, S. (2024). Varme hænder. Gyldendal 

Gråbøl, F. (2021). Ungeenheden. Gads Forlag.

Hergel, O. (2023). Jeg husker dagen som lys. Politikens Forlag.

Jungersen, C. (2004). Undtagelsen. Gyldendal.

Kalanithi, Paul (2020): Før jeg forsvinder. Lindhardt og Ringhof

Röst, R. (2019). Grundvold. Gyldendal´

Schulman, Alex (2022): Brænd alle mine breve. Lindhardt og Ringhof

Tiller, C. F (2021). Indkredsningen. Gutkind

Top-Nørgaard, J., & Larsen, M. E. (Red.). (2022). En hummer kan ikke dø: noveller om social- og specialpædagogisk arbejde. Akademisk Forlag. 

Yanagihara, Hanya (2016): Et lille liv. Politikens Forlag

Hvordan skaber vi en skole, hvor alle børn kan deltage, trives og udvikle sig? Et spørgsmål som optager de fleste skoleledere, lærere, pædagoger, forældre, politikere og øvrige aktører. Svaret er ingenlunde enkelt.

 Inklusionsreformen fra 2012 skulle nemlig sikre, at flere børn med særlige behov blev en del af almenklassen. Men udviklingen er gået den modsatte vej – og nu skal lovgivningen justeres.

I marts 2024 nedsatte Børne- og undervisningsministeren en ekspertgruppe, der fik til opgave at udarbejde konkrete anbefalinger til justeringer af de lovgivningsmæssige rammer for folkeskolens specialundervisning, så flere elever kan udvikle sig fagligt, socialt og trives i almenundervisningen.

I denne episode af Velfærdsprofeten gæster Anne Vang Rasmussen studiet. Udover at være rektor for Københavns Professionshøjskolen, er hun også formand for ekspertgruppen bag de nye anbefalinger til lovgivningen om inklusion og specialundervisning. 

Anbefalingerne lægger op til et opgør med bureaukrati og individfokus – og i stedet et stærkere blik på læringsmiljøer, fællesskaber og tidlige indsatser. ”Hvis hele lovgivningen ligger op til et individsyn, så er det da ikke så underligt, at de fagprofessionelle anlægger et sådan”, fortæller Anne Vang.

Vi spørger ind til arbejdsgruppens vigtigste drøftelser, og hvilke anbefalinger Anne Vang ser som de mest afgørende. Hun fortæller om behovet for forstærket undervisning, om at ændre rammerne frem for barnet – og om, hvad det kræver, hvis vi skal lykkes med det som de anbefalede lovændringer ligger op til.

Lyt med og få indblik i arbejdet bag anbefalingerne – og i visionen om en skole, hvor flere børn får mulighed for at høre til.

Det undersøger Velfærdsprofetens værter Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen i en ny podcast med Ann-Karina Eske Henriksen, docent på Københavns Professionshøjskole og medforfatter til en ny rapport fra VIVE. Rapporten bygger på interviews med 37 børn, deres familier og fagpersoner – og peger på behovet for grundlæggende ændringer.

Ungdomskriminalitet som symptom

‍I udsendelsen fortæller Ann-Karina at sanktioner – og frygten for straf - kommer til at dominere i det nye system. Det vanskeliggør samarbejdet om bagvedliggende problematikker, hvor kriminalitet ofte er et udtryk for dybere problemer som svigt, traumer eller psykiske lidelser. Derfor advarer hun mod at reducere indsatsen til kontrol og straf.

Tre anbefalinger fra Ann-Karina:

1. ‍Trygge rammer for deltagelse
   Nuværende nævnsbehandlinger foregår i retsbygninger med mange ukendte voksne, hvilket hæmmer børns deltagelse. Der bør skabes mere trygge og børnevenlige rammer, som imødekommer børnenes deltagelsesmuligheder jf. FN Børnekonvention og Barnets Lov.
   ‍
2. ‍Fokus på støtte frem for kontrol
   I stedet for at fremhæve fejl og sanktioner, bør der fokuseres på skolegang, fællesskab og trivsel. Børn skal kunne fejle uden at blive straffet.
   ‍
3. ‍Flere og bedre værktøjer
   Systemet er blevet skærpet i form, men ikke i indhold. Der er behov for nye metoder som konfliktråd og specialiserede behandlingstilbud, inspireret af udlandet.

Tid til revision

Ann-Karina opfordrer til en gennemgang af hele reformen. Hvis vi vil hjælpe de unge, skal vi møde dem med faglighed, respekt og reel støtte – ikke kun kontrol.

‍

📄 Læs hele rapporten hos VIVE

‍

I denne udsendelse af Velfærdsprofeten dykker vi ned i historien, udfordringerne og vejen mod et mere mangfoldigt fag. 

Mænd har historisk spillet en vigtig rolle i pleje af vores syge og sårede, men i dag udgør de kun 4,2 % af sygeplejerskerne i Danmark. Traditionelt har sygepleje da også været opfattet som et kvindeligt kald, hvilket har medført stereotype forestillinger og strukturelle barrierer, som har begrænset mænds adgang og deltagelse i sygeplejen.

I denne episode undersøger Velfærdsprofetens værter Stine Rahr Bruzelius og Lotte, hvad vi kan lære i mødet mellem mændenes historie i sygepleje og nutidens udfordringer med at rekruttere og fastholde mænd i faget:

Hvorfor er andelen af mandlige sygeplejersker stadig så lav, selvom adgangen formelt har været kønsneutral siden 1950'erne?

Til at besvare det spørgsmål har værterne besøg af Ben Farid Røjgaard Nielsen, sygeplejerske, lektor og forfatter til bogen ”Mænd i sygeplejen”. Bogen er en fortælling om mænds rolle i sygeplejefaget i Danmark, om deres motivation, karriereveje og udfordringer. I podcasten deler Ben anekdoter om fagets historie og personlige beretninger om de udfordringer, mænd har mødt.

Podcasten giver inspiration til faglige drøftelser om køn, professionsidentitet og mangfoldighed i sygeplejerskefaget

Hvem er ungdomsklubberne egentlig til for? Og hvordan ser det pædagogiske arbejde med de unge ud i dag?

Det ungdomspædagogiske klubarbejde i Danmark er i konstant forandring, og klubberne står i dag over for en kompleks opgave: De skal både favne en stor mangfoldighed af unge med vidt forskellige behov og ønsker – og samtidig gøre sig attraktive i en virkelighed, hvor digitale fællesskaber, sociale medier og andre fritidstilbud tiltrækker de unges opmærksomhed.

Formålet med klubber og andre fritidstilbud for større børn og unge er, at de – sammen med de unge selv – skal lave aktiviteter og samvær, der hjælper dem med at udvikle sig, blive mere selvstændige og få en forståelse for, hvad det vil sige at leve i et demokrati og tage ansvar i relationer med andre. Samtidig skal klubberne gøre de unge bekendt med andre muligheder inden for kultur, sport og fritid, så de selv kan finde ud af, hvad de gerne vil lave i deres fritid – også uden for klubben. Til sidst skal klubberne også hjælpe de unge med at finde vej i forhold til uddannelse og jobmuligheder senere i livet. Da klubberne er en del af kommunernes generelle fritidstilbud, kan en kommunalbestyrelse ydermere beslutte, at de også skal kunne støtte børn og unge, som har brug for lidt ekstra hjælp. 

I denne episode af Velfærdsproften dykker værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen ned i det mangefacetterede ungdomspædagogiske klubarbejde og undersøger særligt to spørgsmål:
Hvem er ungdomsklubberne egentlig til for? 
Og hvordan ser det pædagogiske arbejde med de unge ud i dag?

Til navigation bruger velfærdsprofeterne et ’kompas’ fra den ungdomspædagogiske forskning, der giver nye perspektiver på, hvordan klubber organiseres og opleves. Den består af tre analytiske klubkonfigurationer (udviklet af docent Helene Falkenberg samt lektorerne Lone Bæk Brønsted, Rasmus Præstmand Hansen og Katrine Scott fra pædagoguddannelsen ved Københavns Professionshøjskole):

1. Aktivismecentret
2. Kompetenceværket
3. Beskyttelsesrummet

De tre figurer er ikke billeder på konkrete klubber – men tænkeredskaber, der kan hjælpe os med at forstå, hvordan pædagogiske medarbejdere orienterer sig i hverdagen, og hvordan forskellige tilgange kan inkludere eller udelukke bestemte former for ungeliv.

I episoden udfoldes klubkonfigurationerne i en samtale med Lone Bæk Brønsted og Katrine Scott – som også kommer forbi samspillet mellem politiske ambitioner, kommunale strategier og pædagogiske idealer.

Sidst i udsendelsen dukker også lektor Lisbeth Madsen fra Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole op ved mikrofonen. Lisbeth, der blandt andet arbejder med udviklingsprojekter på det fritids- og klubpædagogiske område, giver et indblik i kommunernes arbejde med at udvikle attraktive og relevante klubtilbud for unge.

Udover Lone Bæk Brønsted, Helene Falkenberg, Rasmus Præstmand Hansen og Katrine Scott, har Maj Borggaard Hansen og Jacob Graack-Larsen bidraget til indsamling af den empiri, der ligger til grund for de tre klubfigurer, som du kan læse mere om her:
Ungdomspædagogisk klubarbejde i storbyen – at engagere, udvikle og afskærme unge • Dansk pædagogisk Tidsskrift

 
Denne episode af Velfærdsprofeten handler om brugererfaringer blandt professionelle. En ny undersøgelse blandt danske socialrådgiverstuderende viser nemlig, at 69 procent personligt har oplevet et eller flere alvorlige sociale problemer. 

Undersøgelsen er lavet af Merete Monrad, der ph.d. og lektor ved Aalborg Universitet og velfærdsprofeten Lotte Andersen (som også er lektor ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole) i fællesskab. 

Lotte optræder derfor i denne anledning som ekspert og flytter derfor over på den anden side af mikrofonerne sammen med Merete for at lade sig interviewe af Stine Rahr Bruzelius, der blandt andet stiller spørgsmålet: Hvordan får de professionelles egne erfaringer betydning for deres daglige arbejde og syn på borgerne? 

På ekspertsiden finder vi også ph.d.-studerende Karina Stjernegaard fra Syddansk Universitet, der forsker i, hvordan professionelle med brugererfaringer indenfor psykiatrien oplever og håndterer 'sociale dramaer'. Karina fortæller, hvordan brugererfaringer kan være med til at nedbryde stigma, udfordre stereotype forestillinger og skabe en mere inkluderende og refleksiv praksis. 

Sammen ser de tre eksperter og værten også nærmere på, hvordan denne form for viden kan påvirke – og måske ligefrem styrke – både fagligheden og fællesskabet i velfærdsprofessionerne.

Mindst én ud af fire voksne borgere i Danmark kæmper med de digitale krav, og det kan føre til øget marginalisering af de allerede udsatte.

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, men mindst én ud af fire voksne borgere kæmper med de digitale krav, der følger med. For dem, der allerede befinder sig i en udsat position, kan digitaliseringen af velfærdsstaten skabe endnu flere barrierer – og i værste fald føre til øget marginalisering.

I denne episode vi skarpt på de udfordringer, som digitale velfærdsløsninger skaber for udsatte borgere.

Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to gæster i podcaststudiet: Lektor og ph.d. Stella Mia Sieling-Monas ved socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, hvor hun forsker i digitalisering af velfærdsstaten og undersøger, hvilke konsekvenser det har for både borgere og fagprofessionelle – samt Sofie Bach Lundgaard, daglig leder af caféen Grace, der drives af Blå Kors.

Grace er dog mere end bare en café. Det er et fristed for hjemløse og andre udsatte borgere. Her kan de kan få mad, varme og ikke mindst hjælp til at navigere i den digitale verden. Café Grace er dermed et eksempel på, hvordan lokal støtte kan gøre en forskel.

I episoden deler Sofie sine erfaringer med at hjælpe hjemløse med digitale udfordringer. Det giver anledning til at diskutere behovet for håndholdt støtte og personlige hjælpere samt opkvalificering af frivillige og professionelle. Desuden fremhæves vigtigheden af alternativer til de digitale løsninger, når borgere har behov for at kommunikere med offentlige myndigheder.

Det gennemgående spørgsmål er: Hvordan sikrer vi, at ingen lades i stikken i den digitale omstilling af velfærdsstaten?

Valgbaseret pædagogik og børns beslutningsprocesser

I denne episode undersøger Velfærdsprofeten, hvordan valgbaseret pædagogik påvirker børns beslutningsprocesser og sociale dynamikker. Værterne sætter fokus på børns overgange fra skoleliv til fritidsklub og diskuterer, hvordan tøven kan forstås som en måde for børn at navigere i de voksnes organisering af deres skole- og fritidsliv.

Derfor har de inviteret lektor og ph.d. Sofie Sauzet fra Københavns Professionshøjskole i studiet. Sofie Sauzet forsker i børns tøven som en affektiv praksis og deler sine indsigter om, hvordan børn navigerer mellem tilknytning og løsrivelse i deres daglige uddannelsesliv.

Hvordan kan vi støtte børn?

Podcasten giver også konkrete råd til, hvordan voksne kan støtte børn i deres navigering af komplekse valg og følelser. Det handler om at skabe pædagogiske miljøer, der anerkender og respekterer børns affektive udtryk, og om at være opmærksom på de subtile tegn på tøven.

Lyt med

Lyt med til denne episode af Velfærdsprofeten og få nye perspektiver på, hvordan vi kan støtte børn i deres komplekse følelsesliv og beslutningsprocesser. 

Men hvordan hænger træning i compassion egentlig sammen med stress, forråelse og udbrændthed? Er det en løsning, et svar eller måske et supplement? Hvad kan compassion egentlig tilbyde i en tid, hvor velfærdssektoren – og især den professionelle omsorg – er presset?

I denne episode af Velfærdsprofeten zoomer værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius ind på denne særlige disciplin, der ifølge forskningen på området har potentiale til at påvirke både vores professionelle og personlige virke. Det handler kort fortalt om at udvikle evnen til at passe på sig selv og andre.

Til at kaste lys over temaet har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter i podcaststudiet: Nanja Holland Hansen, psykolog og ph.d. med speciale indenfor compassion og mental sundhed – samt Katinka Anna Fomsgaard Kjær, der er oversygeplejerske på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital.

Uddannelseshospitalet er et medicinsk afsnit med 22 sengepladser. Det blev etableret i 2020 som et praksislaboratorium i samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole, Frederikssund Kommune, Halsnæs Kommune, Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF), Dansk Sygeplejeråd, Region Hovedstaden og Nordsjællands Hospital. 144 sygeplejerskestuderende har gennem de sidste fire år været i praktik på Uddannelseshospitalet.

Det særlige ved Uddannelseshospitalet er, at undervisere fra Københavns Professionshøjskole er til stede på afsnittet og deltager aktivt i den kliniske del af uddannelsen. Det giver de sygeplejerskestuderende mulighed for at kombinere teori og praksis på en unik måde, som har vist sig at øge de studerendes motivation og faglige sikkerhed markant.

Følgeforskningen viser, at uddannelseshospitalet ikke kun gavner de studerende, men også bidrager til en kvalitetsforøgelse i klinisk praksis.  understreger, at samarbejdet mellem uddannelsesinstitution og klinisk praksis skaber en dynamisk læringskultur, hvor både studerende og personale kontinuerligt udvikler deres kompetencer.

I udsendelsen fortæller lektor og ph.d. Lotte Evron om, hendes erfaringer med at deltage som underviser på projektet, mens Lektor og ph.d. Karin Højbjerg, deler pointer fra følgeforskningen.
Du kan også høre de sygeplejerskestuderende Sanne Hansen og Katrine Bundgaard fortælle om deres erfaringer om at være studerende på et uddannelseshospital.

Til det formål har velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius inviteret Tove Hvid Persson til en samtale i podcaststudiet. Tove er direktør for Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. 

Problemstillingen er ikke ny, men det er 6. del af regeringens uddannelsesreform fra oktober 2024: Forberedt på fremtiden, der netop handler om de professions- og erhvervsrettede uddannelser til fremtiden – og hvor regeringen lægger op til investeringer i at skabe bedre mulighe­der for uddannelse gennem hele arbejdslivet.

Regeringsudspillet kommer i kølvandet på, at det er blevet stadig sværere at besætte ledige stillinger inden for vitale områder af vores velfærdssystem, hvilket har store konsekvenser for børn, familier og øvrige borgere – samt ikke mindst de professionelle, som mangler kollegaer i det daglige arbejde.

I episoden udfolder Tove sine perspektiver og idéer til, hvordan efter- og videreuddannelse kan være en nøgle til at løse disse udfordringer. Hun deler tillige erfaringer og giver konkrete eksempler på, hvordan Københavns Professionshøjskole medvirker til at skabe attraktive karriereveje og faglig udvikling.

Denne særepisode fra Velfærdsprofeten, der handler om det psykiske arbejdsliv blandt gymnasielærere – med særligt fokus på, hvad der henholdsvis nærer og nedslider. I udsendelsen afdækker vi arbejdsglæde, frustrationer og tanker om fremtiden blandt danske gymnasielærere, og undersøger, om der mon findes en modgift til moralsk stress.

Værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen får besøg af Docent Nana Vaaben fra Københavns Professionshøjskole, som er en af forfatterne bag en ny rapport om gymnasielærernes arbejdsliv og Susanne Ekman: antropolog og ledelsestænker fra RUC. 

Nana har sammen med sine kolleger – lektor Niels Borch Rasmussen og faglig koordinator Sofie Skovdal Mouritzen – skrevet rapporten "Gymnasielæreres arbejdsliv under lup: Arbejdsglæde, frustrationer og tanker om fremtiden". Rapporten bygger på 702 skriftlige besvarelser og tre fokusgrupper, hvor gymnasielærerne har delt deres oplevelser og udfordringer.

Nana Vaaben udfolder de udfordringer, gymnasielærerne står overfor, fx stigende arbejdspres, komplekse arbejdsopgaver og følelsen af konstant at være bagud. Men Nana fortæller også om de glæder, der driver gymnasielærerne i deres arbejde.

Susanne Ekman bidrager med sin store viden om den offentlige sektors udfordringer, herunder hvordan urealistiske forventninger og giftig gæld påvirker arbejdsglæden og værdigheden i den offentlige sektor med moralsk stress som følge. Susanne giver også et bud på, hvordan vi kan skabe bedre arbejdsvilkår og forebygge stress i fremtiden.

Disse temaer er selvsagt også særdeles relevante for andre faggrupper, fx sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og politifolk. Andre undersøgelser har tillige afdækket de selvsamme udfordringer med urealistiske og komplekse krav samt oplevelsen af utilstrækkelighed og moralsk stress på tværs af velfærdsprofessionerne. Ved at forstå og finde fælles løsninger på problemstillingerne kan vi arbejde hen imod bedre arbejdsvilkår og øget trivsel for alle, der arbejder med at støtte og hjælpe andre mennesker.

Selvom Danmark bestræber sig på at modvirke ulighed i børns trivsel, ligger vi under OECD-gennemsnittet. Udfordringer i det tværprofessionelle samarbejde og problemer med at omsætte viden til praksis er nogle af årsagerne.

Derfor opretter Københavns Professionshøjskole, Novo Nordisk Fonden, LEGO Fonden og TrygFonden et nyt tværfagligt forskningscenter – Center for Bedre Børneliv – med særlig fokus på de mindste børn. Med et budget på 250 millioner kroner over ti år, skal centret bidrage til mere praksisnær forskning, der kan forbedre velfærden for de mindste.

I denne denne episode af Velfærdsprofeten, har vi inviteret centerchef Janne Hedegaard Hansen i studiet til en samtale, hvor hun deler sine visioner for centret og forklarer, hvordan det nye forskningscenter skal styrke brugen af forskning i praksis. 

Undersøgende matematik handler om at lade eleverne opdage og udforske matematiske sammenhænge. Dette gør ikke kun undervisningen mere interessant og engagerende. Det hjælper også eleverne med at udvikle kritisk tænkning, kreative problemløsningsevner og en dybere forståelse af matematiske begreber, hvilket er afgørende for deres dannelse og livsduelighed.

En af de store didaktiske fordele ved undersøgende matematik er, at det motiverer eleverne. Når eleverne selv får lov til at undersøge og finde sammenhænge, bliver de mere engagerede i undervisningen. Dette skaber en dynamisk læringsproces, hvor eleverne ikke blot lærer at løse opgaver, men også forstår de underliggende principper og anvendelser af matematik. 

I udsendelsen kan du blandt meget andet høre, hvordan Martin bruger Platons hulelignelse til at beskrive, hvad matematik er. I hulelignelsen ser vi skyggebilleder af idealernes verden. Når vi arbejder med matematik, laver vi repræsentationer af virkeligheden gennem konkrete eksempler og metoder – fx retvinklede trekanter.

Martin understreger, at undersøgende matematik giver eleverne mulighed for at udvikle de nødvendige kompetencer til at navigere i en kompleks verden. Og han foreslår, at man starter med åbne aktiviteter, hvor eleverne selv kan definere problemstillinger og metoder. Dette kan være en udfordring for både lærere og elever. Derfor er det vigtigt at skabe trygge rammer med plads til eksperimenter og fejl.

Her er de væsentligste referencer, som Martin Storm-Andersen refererer til i interviewet:

• Blomhøj, M. (2021). Samspil mellem fagdidaktisk forskning og udvikling af matematikundervisning-belyst gennem erfaringer fra et udviklingsprojekt i undersøgende matematikundervisning. Sammenlignende fagdidaktik, (6), 29-50.Boaler, J. (2022). Mathematical mindsets: Unleashing students' potential through creative mathematics, inspiring messages and innovative teaching. John Wiley & Sons.
• Brousseau, G., Sarrazy, B., & Novotná, J. (2020). Didactic contract in mathematics education. Encyclopedia of mathematics education, 197-202.
• Systemisk Klassekammerathjælp sykl.kp.dk  
• Yackel, E., & Cobb, P. (1996). Sociomathematical norms, argumentation, and autonomy in mathematics. Journal for research in mathematics education, 27(4), 458-477.

Ejvind er nemlig en rigtig børneekspert, for han har prøvet at gå på en skole, hvor han var uden for det sociale og faglige fællesskab. Han er nu flyttet til en ny skole, hvor han oplever, at han trives.

Lyt med og hør, hvordan Ejvind beskriver sin erfaringer med at blive mødt og lyttet til i dét, han kalder for Drømmeskolen og Mareridtsskolen.

Fælles for de to sager er, at medierne i deres omfattende dækning af sagerne brugte begreber som voldtægt, krænker, gerningsmand og offer. Der er ikke langt fra terminologien om ’de gode mod de onde’ til at reaktionsmønstret bliver sanktioner og bortvisning.  Men er det nu også den rette løsning at ty til? Bortvisning og sanktioner risikerer nemlig ofte at forværre problemstillingerne og skabe nye samfundsmæssige problemstillinger, siger flere eksperter.

De her sager er gode eksempler på det, der kaldes vilde problemer. Defineret som store, komplekse og ofte sammensatte problemer, der ikke kan løses med enkle og kendte løsninger: ”Hvis vi skal løfte folkesundheden, have flere hænder ud på arbejdsmarkedet, hjælpe de socialt udsatte, imødegå børn og unges mistrivsel eller på den store klinge fikse klimakrisen, så kræver det noget helt andet af os”, udtaler Sigge Winther som er stifter af INVI (Institut for vilde problemer). Og her er vi i Danmark altså langtfra imponerende i vores problemløsning. Endnu i hvert fald.

Men hvis ikke sanktioner, hvad skal ledelserne så gøre?

Måske kan en del af svaret findes i Brøndby Kommune.  Her har projektet Ledelse på tværs gennem en årrække systematisk medvirket til at etablere et samarbejde mellem ledere fra Social- og Sundhedsforvaltningen samt Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen med henblik på at styrke den kommunale ungeindsats (KUI) på tværs af sektorer, strukturer og fagligheder, så flere udsatte unge, kommer i uddannelse eller beskæftigelse.

Hvad har projektet i Brøndby til fælles med Borup Skole i Køge, tænker du måske?

For at skabe gode bæredygtige løsninger er genstandsfeltet i begge tilfælde ledelse og ledernes samarbejde omkring udvikling og kvalificering af en koordineret indsats.

Betyder det, at vilde problemer kan løses gennem ledelse og ledernes samarbejde på tværs? Og i så fald: Hvorfor er det ofte så vanskeligt at etablere? Hvilke strukturelle og faglige barrierer skal nedbrydes? Og hvordan håndteres samfundsmæssige krav og forventninger om effekt – særligt i sager med politisk bevågenhed?

Det undersøger værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius i denne episode af Velfærdsprofeten.

Til at svare på spørgsmålene har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter fra området Ledelse ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole i studiet: chefkonsulent Ole Thestrup, der fungerede som konstitueret skoleleder på Borup Skole, da Køge Kommune igangsatte en ekstern advokatundersøgelse af sagerne – samt lektor og ph.d. Rikke Horup, som med en særlig aktionsforskningsvinkel har fulgt projektet Ledelse på tværs i Brøndby Kommune fra start.

I Danmark spiller grundskolen en vigtig rolle i at introducere børn til demokratiet. Ifølge folkeskoleloven skal skolens virke således ”være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”. Det foregår ofte gennem fx debatter, elevråd, skolevalg og besøg på rådhuse eller i Folketinget. 

Denne tilgang er imidlertid udtryk for en særlig måde at gøre sin stemme gældende, hvor børns synspunkter systematisk bliver underordnet voksnes. Det siger forsker Maria Louise Larsen Hedegaard, som velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret i podcaststudiet til en samtale. Her udfolder forskeren argumenterne i sin ph.d.-afhandling, der tager afsæt i den nye forskningsretning 'childism'. 

Udgangspunktet i ’childism’ er, at barnet allerede lever et liv, som det oplever og deltager i, og som det tænker og taler om og har holdninger, meninger og ideer til. Barnet er med andre ord allerede et politisk subjekt, ligesom voksne, det vil sige en borger i samfundet, som kan tænke, handle, føle og udtrykke sig.

Snart åbner dørene til et nyt skoleår. For en lang række forældre og børn er det også begyndelsen på et forhåbentlig godt og frugtbart skole-hjem-samarbejde. Men forældresamarbejdet er ikke altid en let størrelse. 

Undersøgelser blandt lærerne peger på, at mange ikke føler sig godt nok klædt på til samarbejdet; at de ikke har tilstrækkelig tid; og at forældrene blander sig meget i deres guldklumpers trivsel – til tider for meget. 

På den anden side oplever 38 procent af forældre til børn, der mistrives, at skolen direkte eller indirekte giver dem skylden for dette. Det viser en undersøgelse fra magasinet Skolebørn fra oktober 2022 med besvarelser fra 1.031 forældre til børn i folkeskolen. 

På hjemmesiden hørende til magasinet Skolebørn – som udgives af organisationen Skole og Forældre – kan man således med få klik læse sig ind i overskrifter som ”5 forældre-tiltag, der kan styrke fællesskabet i klassen” eller ”5 grunde til at du skal engagere dig i klassefællesskabet”.

Men har forældrene bevæget sig for meget ind på de fagprofessionelles domæne? Og er forældresamarbejdet overhovedet nyttigt i forhold til at styrke trivsel og inklusion? 

Disse spørgsmål granskes i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret forfatter, sociolog og ph.d. Maria Ørskov Akselvoll i studiet til en samtale om, hvilken betydning tidens idealer for forældreskab har i forhold til skole-hjem-samarbejdet. 

Velfærdsprofeterne får også besøg af adjunkt Mia Lund Kongsbak fra Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. Mia har tidligere arbejdet med pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), og hun fortæller blandt meget andet, hvordan børn i udsatte positioner ofte bliver ekstra udsatte, når forældrene skal stå for trivselsarbejdet.

Værterne kommer naturligvis også omkring AULA og den til tider endeløse række af trivselsarrangementer. Og om behovet for flere grænser og rammer – sat fra de professionelles side – så samarbejdet bliver både realistisk og rimeligt.

På Brønshøj Skole er – eller rettere var – man også bekendt med moralsk stress, og som en række andre skoler har man også her oplevet mange sygemeldinger, samt mistrivsel blandt medarbejdere og elever. 

Og det er her vi nok bør indskyde, at hvis du allerede har stiftet bekendtskab med fænomenet (moralsk stress), vil du vide, at en af de store udfordringer ift. løsninger er, at moralsk stress mærkes individuelt, og ofte strander hos den enkelte medarbejder - der så må justere egne forventninger eller udvikle et tykkere lag ’teflon’ i en presset hverdag, hvor den nære omsorg sjældent er tilstrækkelig. 

Der er altså mere end god grund til at spidse ører, når vi i denne udsendelse kigger nærmere på, hvordan Brønshøj Skole er lykkedes med at finde organisatoriske løsninger til gavn for både medarbejdere og elevers trivsel. 

Da dørene åbnede til et nyt skoleår i 2023, åbnedes også dørene til en ny måde at gøre skole. Kom med indenfor! 

I denne udsendelse af Velfærdsprofeten spørger vi, hvordan Brønshøj skoles omorganisering og frisættelse fra traditionelle strukturer kan hjælpe med at forebygge moralsk stress?

Vores gæst i dag er lektor ph.d. Kristian Gylling fra Københavns Professionshøjskole. 

Kristian har, sammen med Anja Svejgaard Pors og Nana Vaaben, besøgt en række folkeskoler, heriblandt Brønshøj Skole, for at blive klogere på, hvilke overvejelser lærere gør sig ift. at blive eller forlade lærergerningen.

I dag taler vi med Kristian om omorganiseringer og frisættelse som fastholdelsesstrategi, herunder professionel og kollegial autonomi.

I undersøgelsen ’Should I Stay or Should I go’ – der er støttet af LB Fonden – har forskerne identificeret tre typer af overvejelser, der beskriver forhold, som har betydning for lærernes lyst til at blive i faget:

1.     Den akutte og kortsigtede, som handler om magtesløshed og flugt.

2.     Det mellemlange sigte, der handler om effektivisering og udmattelse.

3.     Det lange sigte, som handler om livsovervejelser, karriere og faglige fristelser.

Du kan høre om de tre faktorer i udsendelse nr. 111, hvor vi også kigger nærmere på betydningen af ledelse som et værtsskab. 

Du kommer også til at høre fra skolelederen på Brønshøj Skole samt hvordan lærerne og forældrene oplever den nye skolehverdag. 

Dine værter er Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen 

Temaet i denne udsendelse af Velfærdsprofeten er et blik på Folkemødet fra et sagsbehandler perspektiv. Vi spørger Camilla og Louise, hvad de har hørt og set, der har været særligt spændende. Og så taler vi om, hvad det sætter gang i af tanker om egen praksis. Vi kommer bl.a. omkring både skriftlighed i sagsarbejde, moralsk stress og forråelse samt en masse andre spændende tematikker. 

En af de gennemgående anbefalinger i Sundhedsstrukturkommissionen er, at flere opgaver skal udlægges til primærsektoren – med henblik på at sikre et nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Vi hører rigtig meget om, hvordan det vil få konsekvenser for de praktiserende lægers arbejde, men det nære sundhedsvæsen er så meget mere end lægerne.  At sikre et sammenhængende borgerforløb omfatter også sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.fl. 

I dagens udsendelse fra Velfærdsprofeten undersøger vi, hvad kommissionens anbefalinger kan få af betydning for de professionelle i sundhedssektoren, samt hvilke kompetencer det kalder på.   

Vi har sat Jesper Fisker stævne til en samtale om, hvilket sundhedsvæsen patienterne og de professionelle kan forvente i fremtiden.

Jesper har siddet for bordenden som formand i Sundhedsstrukturkommissionen, og så er han direktør i Kræftens Bekæmpelse og så er han også formand for Københavns Professionshøjskoles bestyrelse.

I denne udsendelse fra Velfærdsprofeten på Folkemødet, har vi sat Camilla Finne Holm stævne til en samtale om social ulighed, mistrivsel og moralsk stress i Bornholms dagtilbud. 

Camilla er ansat som faglig pædagogisk leder i Bornholms Regionskommune, og så er hun forkvinde for BUPL’s lokale lederforening her på Bornholm.

Vi spørger Camilla, hvad hun er mest bekymret for, hvilke sprækker hun får øje som fungerer og hvad det kræver at skabe bæredygtige dagtilbud i fremtiden.

I denne episode af Velfærdsprofeten skal du høre om 42-årige Maria, som i mange år kæmpede med en psykisk lidelse. 

Siden hun i 7. klasse havde sin første kontakt med sundhedsvæsenet, har hun svinget ind og ud af forskellige psykiatriske afdelinger og botilbud – og efter en årrække fik hun tilkendt førtidspension. På den måde minder Marias historie om så mange andres.

Og så alligevel ikke. For efter otte år på førtidspension skete der noget, som fik Marias liv til at tage en ny og vigtig drejning. Maria fik tildelt en kontaktperson, som tog afsæt i hendes ønsker, drømme og kompetencer. Det fik Maria i gang med i uddannelse, som gør, at hun i dag har et arbejde og er blevet selvforsørgende. I dag er Maria kommet sig over sin lidelse, men vejen dertil har været lang, benhård og fuld af udfordringer.  

Desværre er det ikke alle, der er så heldige som Maria. For der er ulighed i sundhed i Danmark, selv om det er 25 år siden, at det første gang blev et erklæret politisk nationalt mål at reducere ulighed i sundhed. Alligevel bliver mennesker i sårbare udsatte positioner tidligere og mere syge end resten af befolkningen. De oplever flere komplikationer, og de dør tidligere. Det gælder mennesker med handicap, og det gælder mennesker med psykiske lidelser.

Hvorfor er det sådan? Og hvordan kan vi bekæmpe ulighed i sundhed?

Det undersøger velfærdsprofeterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen i denne episode, og de har derfor inviteret to gæster i studiet: Den ene gæst er sundhedsfaglig konsulent Flemming Bøchmann Andersen fra Gentofte Kommune, som med støtte fra Social- og Boligstyrelsen har igangsat en udviklingsproces, der skal bidrage til større fokus på sundhed i de sociale tilbud.  Den anden gæst er Linn Sofie Aabling, der er specialkonsulent i sundhed og psykiatri ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Linn har erfaring fra den regionale behandlingspsykiatri, hvor hun har arbejdet som sygeplejerske i akutpsykiatrien samt fra Bedre Psykiatri, som er en landsforening til pårørende til mennesker med psykisk sygdom. 

I udsendelsen fortæller Linn og Flemming, hvorfor det er afgørende at styrke det tværfaglige samarbejde indenfor og på tværs af de sektorer, der skal støtte og behandle mennesker i udsatte positioner – herunder at sikre, at det pædagogiske personale på de sociale tilbud i kommunerne får tilført sundhedsfaglige kompetencer, hvis vi skal reducere ulighed i sundhed. 

Hvert år dimitterer tusindvis af nye lærere. Desværre forlader alt for mange hurtigt faget. Ifølge Fagbladet Folkeskolen siger fire ud af ti nyuddannede lærere således farvel og tak til folkeskolen inden for fem år. 

Det er selvsagt et alvorligt problem for det danske samfund, at – ikke alene de nyuddannede men også mange af de mere erfarne lærere – vælger at forlade faget. Hvis udviklingen fortsætter, kommer de danske folkeskoler til at mangle 13.000 uddannede lærere i 2030, viser en analyse fra Damvad Analytics.

Der er derfor god grund til at undersøge, hvilke forhold, der har betydning for, om lærerne vælger at blive i lærergerningen eller forlade den.

Og det er netop temaet i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret to eksperter fra Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole i studiet: Docent Anja Svejgaard Pors og lektor Kristian Gylling Olesen.

Anja og Kristian har sammen med deres kollega docent Nana Vaaben besøgt en række folkeskoler for at blive klogere på, hvilke overvejelser lærere gør sig – samt hvilke former for ledelse, det kalder det på.

I undersøgelsen har forskerne identificeret tre typer af overvejelser, der beskriver forhold, som har betydning for lærernes lyst til at blive i faget:

1. Den akutte og kortsigtede, som handler om magtesløshed og flugt.
2. Det mellemlange sigte, der handler om effektivisering og udmattelse. 
3. Det lange sigte, som handler om livsovervejelser, karriere og faglige fristelser. 

Desuden peger undersøgelsen på særligt én væsentlig faktor, som går på tværs. Den handler om betydningen af at være del af et fællesskab og behovet for, at skoleledelse udøves som et værtskab. Projektet er finansieret af LB Fonden.

Danmark scorer højt på digitalisering af vores offentlige tjenester, når vi sammenligner os med resten af EU. Faktisk er vi kun overgået af Finland. Digitalisering af den offentlige sektor har da også været højt politisk prioriteret siden årtusindeskiftet – og er det fortsat.

Stat, regioner og kommuner har aftalt en fælles offentlig digitaliseringsstrategi, der beskriver, hvordan digitalisering – herunder AI – er en væsentlig del af svaret på de store samfundsudfordringer, som Danmark står over for.

Strategien udspringer altså af en forventning om, at digitalisering kan bidrage til at effektivisere og optimere den offentlige service og på den måde skabe velfærd og vækst. Det har betydet, at digitaliseringen er accelereret med rekordfart gennem løsninger som fx Digital Post, MitID, sundhed.dk og borger.dk.

Ambitionen om et mere digitalt Danmark er i udstrakt grad også blevet omfavnet af befolkningen. Ifølge Danmarks Statistik brugte 65 procent af borgere mellem 15 og 89 år således de offentlige, digitale tjenester mindst én gang om ugen i 2023.

Danskerne har da også en høj grad af tillid til de digitale løsninger. I 2023 svarede 78 procent i undersøgelsen it-anvendelse i befolkningen, at de er enige eller meget enige i udsagnet: ”Jeg har generelt tillid til offentlige, digitale løsninger.” 

I samme undersøgelse udtrykker 84 procent, at de er trygge ved at kommunikere med offentlige myndigheder via Digital Post og e-Boks. Det kan skyldes, at danskerne har ret gode digitale færdigheder. Det vurderes, at 70 procent af den danske befolkning har enten ’basale’ eller ’over basale’ digitale færdigheder.  

Så vi kan vel kun være begejstrerede for digitaliseringen – eller er der alligevel grund til skepsis?  

Det undersøger vi i denne episode af Velfærdsprofeten, der sætter fokus på, hvad digitalisering betyder for opgaveløsning på velfærdsområdet – og blandt andet kommer omkring ’kernefaglighed’, ’digital kompetence’ og ’teknologimæthed’.

Derfor har vi inviteret to eksperter fra Københavns Professionshøjskole i studiet, som begge forsker i dig digitalisering af velfærdsstaten: Docent Anja Svejgaard Pors fra området Ledelse, Organisation og Forvaltning ved Videreuddannelsen samt lektor Stella Mia Sieling-Monas fra socialrådgiveruddannelsen.

Men realiteterne i dag er, at et koordineret hybridangreb mod Danmark kan skabe enorme problemer for driften af samfundskritiske funktioner i meget lang tid. Vi er nemlig dybt afhængige af de digitale velfærdsinstrumenter, fx vores digitale kommunikationssystemer – men også konkrete redskaber som fx dialysemaskiner og respiratorer, hvis hospitalerne skal fungere.

Hvordan kan vi i velfærdssektoren ruste os til det nye trusselsbillede?

Det undersøger værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor de til formålet har inviteret to eksperter i podcaststudiet: Lektor Laurits Rauer Nielsen ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole samt Anders Lolk Vestergaard, som er Sikkerheds- og Beredskabskoordinator i Odense Kommune.

Omsorg er et kerneområde i alle dele af det velfærdsprofessionelle arbejde, men vi mangler et fagligt sprog for den professionelle omsorg. 

Hvordan kan vi forstå omsorg som en grundlæggende kompetence for pædagogisk arbejde? 

Med andre ord: Hvorledes kan vi skabe et bedre fagligt sprog for omsorg på rød stue? 

Det er temaet i denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen undersøger, hvad professionel omsorg er for en størrelse. 

Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter i studiet til en samtale om moralsk fantasi, omsorgsetik samt fælles faglige standarder for omsorg i det professionelle arbejde og meget mere: Ditte Winther-Lindqvist (ph.d. og lektor på DPU, Aarhus Universitet) samt Anne Suhr (ph.d. og adjunkt ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole) 

Hvis du vil læse mere om professionel omsorg, kan du finde inspiration i nedenstående bøger, artikler, podcast, youtube-klip:
Duncan-Bendix, J. (2023. Polyadic Caring in Early Childhood Settings. (upubliceret speciale). DPU. Aarhus Universitet.

Minnesota Broadcast (u.å). A Discussion of Care - Interview with Prof. Joan C Tronto. Lokaliseret d. 19. feb. 2024 på: https://youtu.be/H-utAjZ_obc?si=o6kfB_K0GkUOgWrz

Nielsen, A. M., Kousholt, D., & Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Verdensomsorg i dagtilbud: grøn omstilling og opdragelse til noget andet end de fleste voksne kender er vanskeligt. 0-14, (3), 68-71.

Suhr, A. (Udøver), Andersen, L. (Udvikler), & Bruzelius, S. R. (Udvikler). (2023). Velfærdsprofeten #88: Godhedsmagt: når de gode intentioner tager over. Podcast, musik- og lydproduktion, KP Alumne. https://share.transistor.fm/s/785e7e71

Tronto, J.C. (1993). Moral Boundaries: A Political Argument for an Ethic of Care. New York: Routledge

Tronto, J. C. (2013). Caring democracy: markets, equality, and justice. New York: New York University Press.

Tronto, J. C. (2005), An ethic of care. In: Cudd, A E.; Andreasen, R, O. (eds.), Feminist theory: a philosophical anthology, Oxford, UK Malden, Massachusetts: Blackwell Publishing, pp. 251–263

Winther-Lindqvist, D. A. (2022). Bæredygtighedspædagogik - Omsorg er nøglen til forandring og trivsel. Abstract fra 9. årlige småbørnskonference på DPU, Copenhagen, Danmark.

Winther-Lindqvist, D. A. (2022). Behovet for en reformulering af den professionelle omsorg på 0-6 års området. Oplæg på konferencen.Omsorgskrise i dagtid d. 5. april 2022.https://youtu.be/7k6-zcAzVHo?si=rc3aStecgNXt21cL

Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Kærlighed og omsorg: for børn i professionelle og private relationer. I A. B. Sköld (red.), Kærlighedens kartotek (s. 161-197). Klim.

Winther-Lindqvist, D. A (2023): Omsorg i pædagogisk arbejde. Hans Reitzels Forlag

Winther-Lindqvist, D. A. (Accepteret/In press). Omsorg. Aarhus Universitetsforlag. Tænkepauser

Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Omsorg i pædagogisk arbejde. (1. udg.) Hans Reitzels Forlag.

Winther-Lindqvist, D. A. (2023). Professionel omsorg. I D. T. Gravesen (red.), Pædagogik : introduktion til pædagogens grundfaglighed (2 udg., s. 556-570). Hans Reitzels Forlag.

Winther-Lindqvist, D. A. (2024).  Jeg tror ikke på Louise Klinges behovsbaserede pædagogik – det er Pandoras æske. Lokaliseret d. 19. feb. 2024 på: Replik: Jeg tror ikke på Louise Klinges behovsbaserede pædagogik - det er Pandoras æske - skolemonitor.dk

Regeringen har varslet grundlæggende forandringer af ældreplejen. Ændringerne betyder, at de ældre får mere selvbestemmelse og mere omsorg – samt at medarbejderne i ældreplejen skal bruge mere tid med borgerne og mindre tid på regler og kontrol.

Reformudspillet indeholder også en ny ældrelov, som skal sikre, at hjemmehjælpen i kommunerne som udgangspunkt skal gives af små faste teams, så de ældre, der modtager hjælpen, ikke skal møde så mange nye ansigter.

Og det er netop denne del af ældrereformen, der er temaet for denne episode af Velfærdsprofeten, hvor værterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen undersøger potentialet i faste teams i den kommunale ældrepleje. 

Mange kommuner er allerede begyndt at organisere deres hjemmepleje i små selvstyrende teams. Formålet er at understøtte en tværfaglig indsats med afsæt i borgerens behov – samt at udnytte og optimere de begrænsede ressourcer i ældreplejen. 

Kommunerne har hentet inspireret fra den hollandske Buurtzorg-model, der er bygget op omkring små teams, hvor sygeplejersker, SOSU-assistenter samt SOSU-hjælpere i fællesskab selv tilrettelægger deres arbejde. På denne måde skæres forbruget af tid på ledelse og administration ned til et minimum, så ressourcerne kan anvendes i den direkte pleje. 

Selvom de danske kommuner har organiseret deres selvstyrende faste teams lidt forskelligt, så er der alligevel en række fælles gennemgående træk, som især handler om planlægning, visitering og styring. Og det er særligt disse erfaringer, som denne episode vil kaste lys på.

Til formålet har velfærdsprofeterne inviteret to eksperter fra Københavns Professionshøjskole i studiet: Lektor Gry Segoli fra området SUND ved Videreuddannelsen samt og docent og ph.d. Benjamín Olivares Bøgeskov fra sygeplejerskeuddannelsen. 

Gry og Benjamin forsker og underviser i ældrepleje, og i de seneste år har de sammen været særligt optaget af, hvordan faste selvstyrende og tværfaglige teams kan styrke kvalitet for både borgere og velfærdsprofessionelle i den kommunale hjemmepleje. 

NB. Som supplement til denne episode har velfærdsprofeterne også udgivet en ’explainer’, hvor de vigtigste elementer i ældrereformen bliver gennemgået. Den kan du finde der, hvor du plejer at finde dine podcast.

Reformudspillet har helhedspleje som bærende princip, som er udfoldet i fem temaer, som skal udmøntes i en helt ny ældrelov..

I dagens udsendelse af velfærdsprofeten gennemgår vi hovedtrækkene i den kommende reform, så du kan blive lidt klogere på, hvordan reformudspillet kommer til at påvirke hverdagen for de ældre, deres pårørende og de professionelle, der er ansat i ældreplejen.

Din vært er Lotte Andersen, som har fået besøg af  lektor Gry Segoli, som underviser og forsker i ældrepleje her på Københavns Professionshøjskole.

Anne Vang Rasmussen kommer fra en stilling som direktør for børne- og kulturområdet i Ballerup Kommune. Hun har tidligere været direktør på uddannelsesinstitutionen Niels Brock, børne- og ungeborgmester i Københavns Kommune og bestridt mange forskellige bestyrelsesposter. Bl.a. har hun været formand for Børne- og Kulturchefforeningen.

Lyt med i dagens udsendelse, hvor vi spørger Anne Vang Rasmussen, hvad hun ser som velfærdsområdet største udfordringer og potentialer, og hvad hun ser som sin vigtigste opgave som rektor.

Tekst:

Julen er hjerternes fest. Jul handler om mad og gaver – men allermest handler den om fællesskab. Om samvær med venner og familie og om at drage omsorg for dem, der trænger.

Men hvordan står det egentlig til med omsorgen i den danske velfærdssektor. Og hvad sker der, når de professionelle svigter? 

Det har velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius undersøgt i de første tre episoder af årets adventskalender.

I år falder fjerde advent på selve juleaften. Derfor står denne sidste adventsepisode i gavernes tegn. Værterne har bedt gæsterne i adventskalenderen om at medbringe en gave – og de skal så åbnes nu.

Hver gave indeholder gode råd, ideer og inspiration til, hvordan vi sammen kan tage vare på omsorgen for hinanden. 

Ida Marie Mundt var gæst i den første adventsepisode. Her beskrev hun de små men afgørende skridt, der kan føre til faglig forråelse og omsorgssvigt. I denne episode får du hendes bud på en mere fagligt refleksiv og nærværende arbejdsgang.

I anden adventsepisode havde velfærdsprofeterne besøg af Nana Vaaben og Kristian Gylling Olesen. De fortalte, hvordan tid har betydning for udøvelsen af professionel omsorg – både den tid, der er til rådighed i den aktuelle omsorgssituation, men også en bredere forståelse af begrebet tid og temporalitet, fordi den mening, vi tillægger nutiden, er formet af den erfaring, vi lever med og af den fremtid, vi forventer vil komme. 
I denne sidste udsendelse giver de en gave, som du kan finde via dette link:
https://www.kp.dk/lp/rekruttering-og-fastholdelse/ 

I denne episode giver Nana og Kristian deres bud på, hvordan moralsk stress kan forebygges gennem etablering af et stærkere og mere omsorgsfuldt system. Og så uddeler de nogle dialogkort, som medarbejdere og ledere på velfærdsområderne med fordel kan tage i brug.

Den tredje adventsepisode handlede om omsorg i sundhedsvæsenet, hvilket blev pakket ud af Lotte Evron. Hun fortalte om vigtigheden af at tage ansvar og om en gang i mellem at finde modet til at stå imod nogle arbejdsgange, der kan lede til omsorgssvigt og forråelse. Lottes gaver handler både om ansvar men også om at standse op. 

Lyt til episoden her – og hør, hvordan du kan bringe julens glade budskab om omsorg med ind i det nye år.

Men hvordan står det egentlig til med omsorgen derude? Det er temaet for dette års adventskalender fra Velfærdsprofeten. Hvor vi går på jagt efter omsorgen i den danske velfærdsstat.

Dagens adventsudsendelse handler om omsorg i sundhedsvæsenet. 

Omsorg har altid været en vigtig del af sygepleje. Allerede 400 år før vor tidsregning formulerede Hippokrates den første læge ed, som stadig er gældende i dag:
Stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste, aldrig skade

Og det er en god ide at huske på det gamle lægeløfte, for i følge Etisk Råd, er omsorg et fundamentalt behov hos alle patienter og brugere i af sundhedsvæsenet. Men omsorg har også stor betydning for personalet, der ser omsorg som en vigtig kilde til arbejdsglæde. 

Så hvilken rolle bør omsorg spille i pleje og behandling i det danske sundhedsvæsen? Det undersøger vi i dagens 3. adventsudsendelse, hvor vi har besøg af Lotte Evron, som er lektor, ph. d. på Københavns Professionshøjskole, hvor hun forsker og underviser på Sygeplejerskeuddannelsen.

Lyt med og hør, når Lotte Evron fortæller, hvordan vi generobrer omsorgen i sundhedsvæsenet.

Men hvordan står det egentlig til med omsorgen derude? Det er temaet for dette års adventskalender fra Velfærdsprofeten. Hvor vi går på jagt efter omsorgen i den danske velfærdsstat.

Hvem er de primære omsorgsgivere? & hvordan løser de opgaven? og hvad sker der, når de professionelle svigter?

Det og meget mere kan du få svar på i årets adventskalender.

Dagens adventsudsendelse handler om, hvad der sker, når vi ikke har rammerne til at yde omsorg til dem, der er i vores professionelle varetægt.

Vores to gode kollegaer lektor ph.d. Kristian Gylling Olesen og docent Nana Vaaben har forsket i, hvordan rammerne for velfærdsarbejdet kan føre til moralsk stress.

Vi har inviteret dem i studiet til en snak om, hvordan moralsk stress kan have betydning for omsorg og faglig forråelse. 

Men hvordan står det egentlig til med omsorgen derude? Det er temaet for dette års adventskalender fra Velfærdsprofeten, hvor vi går på jagt efter omsorgen i den danske velfærdsstat.

Vores 1. adventsgæst er Ida Marie Mundt, som er lektor i specialpædagogik her ved Københavns Professionshøjskole.

Lyt med & hør, hvad hun svarer, når vi spørger hende, hvad det er for en kultur, der kan føre til faglig forråelse og omsorgssvigt. 

Det er første gang, at børn og unge i udsatte positioner får deres egen lov, og der er ingen tvivl om, at loven kommer til at få stor betydning for det fremtidige myndighedsarbejde med børn og unge i udsatte positioner.

Hvad er er det nye, og hvad er velkendt i den kommende Barnets Lov? Hvilke nye rettigheder får børn og unge i og med loven, og hvordan stiller det rådgivernes arbejde?

 Til at få svar på de spørgsmål har velfærdsprofeterne talt med jurist og ph.d. Idamarie Leth Svendsen. Idamarie er ansat som lektor på Københavns Professionshøjskole, hvor hun bl.a. underviser kommende socialrådgivere. 

Derudover forsker og skriver Idamarie om retsregler og retsanvendelse i myndighedsarbejdet med børn og unge i udsatte positioner.

Selvom en del af de eksisterende regler fra Serviceloven bliver opretholdt i Barnets lov, så er der en række væsentlige ændringer. Idamarie beskriver f.eks. hvordan børns rettigheder styrkes, og samtidig sætter loven rådgiverne mere fri til at udføre selvstændige faglige skøn.

I udsendelsen undersøger vi hvad det vil sige at rådgiverne sættes fri, og her er Idamarie både optaget af, hvordan dette er en generel trend i velfærdssektoren, men hun fortæller også hvilke mulige dilemmaer denne frisættelse bringer med sig:

Lyt med og bliv klogere på både de helt konkrete ændringer i den offentlige myndighedsudøvelse, og hvilke muligheder og begrænsninger for både barnet, familien og rådgiverne, som den nye lov lægger an til.

Sammen med Hanne Hartoft, som forsker i børneret på Aalborg Universitet har Idamarie netop udgivet et oversigtsnotat om Barnets Lov, som du kan finde her:  https://tidsskrift.dk/arbejdspapirerkp/article/view/140085 . 

Men gode er vores daginstitutioner egentlig? Det ved vi ikke så meget om. Eller det vil sige; det vidste vi ikke såmeget om indtil VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Danmarks Evalueringsinstitut EVA udkom med en rapport baseret på den førstete nationale undersøgelse af kvaliteten af det dagtilbudsliv, de mindste børn møder. 
Undersøgelsen resultater er ret nedslående. Den viser nemlig, at 38% af de kommunale dagtilbud for 0-2-årige børn er utilstrækkelige.

I dagens udsendelse af Velfærdsprofeten undersøger vi, hvorfor kvaliteten i så mange daginstitutioner er utilstrækkelig og ikke mindst hvad vi kan gøre for at øge kvaliteten i pasningstilbuddene, så de i højere grad understøtter de yngste børns udvikling og trivsel.

Vores gæst i studiet, som skal hjælpe os med at blive klogere på, hvordan vi styrker kvaliteten i de danske daginstitutioner er uddannelsesleder Anne Kjær fra Københavns Professionshøjskole. Anne Kjær har nemlig siddet med i den ekspertgruppen, som er tilknyttet undersøgelsen af kvalitet i dagtilbud. Velkommen til Anne. 

Senere i udsendelsen taler vi med områdeleder Stine Kart Skytte fra Roskilde Kommune. Stine deltog i en paneldebat om kvalitetsrapporten, som VIVE var vært for på årets Folkemøde på Bornholm. Vi bad Stine fortælle, hvordan hun læser og forstår rapporten om kvalitet i de kommunale dagtilbud.

Snart skal Stefan Hermann være chef for LIFE Fonden. Dermed stopper han som rektor for Københavns Professionshøjskole efter 15 år på posten.

Velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius har inviteret Stefan Hermann til en samtale om hans tid som rektor på Københavns Professionshøjskole – en post, han har bestridt i 15 år.

Hvad er hans mest stolt af – og er der noget, han fortryder?

I udsendelsen beder værterne også Stefan Hermann om en status – eller måske snarere en temperaturmåling på velfærdsprofessionerne. Hvad ser han i krystalkuglen?

. 

Psykologisk tryghed refererer til en kultur, hvor medarbejderne føler sig sikre på, at de ikke vil blive nedgjort eller ydmyget, hvis de fremsætter idéer, spørgsmål, bekymringer eller påpeger fejl.

Forskning viser tillige, at oplevelsen af psykologisk tryghed på arbejdspladsen har en positiv effekt på arbejdsglæde og trivsel blandt medarbejderne, som tilmed også lærer mere og er mere innovative – og dermed skaber bedre resultater.

Det er derfor en nærliggende tanke, at et øget fokus på at skabe arbejdspladser med psykologisk tryghed kan være en vigtig brik i en hårdt tiltrængt genopretningsplan for et voldsomt presset velfærdssystem, som mange steder er præget af en galopperende personaleomsætning og akutte rekrutteringsvanskeligheder.  

Men hvad betyder psykologisk tryghed egentlig i praksis?

Og hvad udfordrer den psykologiske tryghed blandt de velfærdsprofessionelle? 

Det undersøger vi i denne udgave af Velfærdsprofeten, hvor vi har fået besøg af forfatter og ledelsesforsker Karsten Mellon. 

Karsten Mellon – som er medforfatter og redaktør på antologien Perspektiver på psykologisk tryghed, som udkom i begyndelsen af 2023 – er især optaget af at nuancere fænomenet. Dels for at understrege at psykologisk tryghed ikke er et koncept man bare kan implementere over natten, og desuden for at indkredse nogle af de paradokser det skaber for ledere og medarbejdere at have tryghed som kulturel forudsætning.

Karsten Mellon fortæller blandt meget andet, hvordan arbejdet med psykologisk tryghed også afhænger af det kollegiale fællesskab – og hvorvidt vi føler os trygge nok til at forholde os kritisk til hinandens arbejde. Dermed er vejen til tryghed i nogle henseender brolagt med utryghed 

Projektet tager udgangspunkt i den nye hvidbog om rehabilitering og vil undersøge potentialet for at videreudvikle rehabiliteringsindsatsen inden for tre områder:

1. at understøtte digitale kompetencer hos borgeren for at fremme selvhjulpenhed i relation til mad og måltider 
2. at samtænke eksisterende fokus på selvhjulpenhed og ernæring med fokus på at styrke sociale relationer og livskvalitet for fx at forebygge ensomhed 
3. at iværksætte aktivitetstræning i hverdagen, som kan have synergieffekt til selvhjulpenhed i forhold til mad og måltider

Lyt med i denne udsendelse, hvor lektor Gry Segoli og adjunkt Birgitte Møller Stamp fortæller om, hvordan fokus på mad og måltider kan hjælpe ældre borgere til at opretholde et meningsfuldt hverdagsliv.

Og selvom vi kunne ønske os endnu flere ansøgere, så er heldigvis tusindvis af unge, der hvert år søger ind på pædagog, lærer og sygeplejerskeuddannelserne landet over. 
Men hvem er disse fremtidens velfærdshelte, der skal sikre, at vi kan få passet og uddannet vores børn, og som står klar til at passe og helbrede os, når vi bliver syge, ældre eller af andre årsager har brug for pleje?

Det undersøger vi dagens udsendelse, hvor vi har inviteret tre studerende i studiet til en samtale om faglig stolthed og uddannelsessnobberi. Lyt med og bliv klogere på, hvorfor der stadig findes unge med mod og hjerte til at uddanne sig til lærer, pædagog og sygeplejerske.

Men hvorfor er det sådan? Hvorfor er det blevet så uatraktivt at være sygeplejerske & hvad skal der til for at vende udviklingen? 

Det spørgsmål forsøger vi at finde svar på i dagens udgave af Velfærdsprofeten, hvor vi har inviteret vores to gode kollegaer docent Nana Vaaben og lektor ph.d. Elvi Weinreich med herind i studiet. De har nemlig udgivet rapporten ”Hvorfor stopper sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen? – og hvad skal der til for, at de bliver?”.
Rapporter bygger på en undersøgelse, hvor de sammen med deres forskerkollegaer Lisa Dahlager, Sofie Skovdal Mouritzen og Simon Manstrup, har været i kontakt med 435 sygeplejersker, som har forladt det offentlige sundhedsvæsen for at undersøge deres bevæggrunde for at forlade jobbet som sygeplejerske i den offentlige sektor.

Hun er vores gæst i denne episode af Velfærdsprofeten, som handler om omsorg i det danske sundhedsvæsen. 
Det danske sundhedsvæsen er effektivt. Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen produktiviteten i sundhedsvæsenet steget 81 pct. I perioden 2001 -2018. 
I samme periode er antallet af sygeplejersker kun er steget med 20 pct. Sygeplejersker er altså markant mere effektive end tidligere. Og de gør det godt. Tal fra Dansk Traumeregister viser, at overlevelsesraten blandt patienter i de danske traumecentre er højere end internationale standarder. 

Men hvad med omsorgen? Den er sværere at måle. Selvom vi ved, at vi har brug for omsorg, når vi bliver syge, plejekrævende eller på anden vis er i kontakt med sundhedsvæsenet. 

Men forskningen viser også, at det har en positiv effekt for de unge, når der igangsættes forskellige indsatser parallelt for at få de unge i uddannelse eller beskæftigelse. Derfor er der god grund til at rette opmærksomheden henimod metoder, der kan hjælpe udsatte unge godt ind i voksenlivet.

Reconnect tilbyder de unge et individuelt tilrettelagt forløb målrettet ordinært job eller uddannelse koblet med støtte til at forbedre den unges generelle trivsel. 
Indsatsen er udviklet med afsæt i IPS-metoden (Individuelt Planlagt job med Støtte), der oprindeligt er målrettet voksne med svære psykiske lidelser. Det er en integreret uddannelses-, beskæftigelses-, og psykosocial indsats målrettet unge (18-29 år) med tegn på angst eller depression. Projektet skal bidrage til, at flere unge kommer i uddannelse eller arbejde, og så skal det støtte til at forbedre den unges generelle trivsel. 

For at blive inkluderet i projektet screenes den unge for tegn på angst eller depression under en samtale med en Reconnect-konsulent, som herefter vurderer, om den unge kan tilbydes deltagelse i projektet. Deltagelsen i projektet er frivillig og forudsætter, at den unge er motiveret for at arbejde hen mod at komme i arbejde eller uddannelse.

Reconnect gennemføres og evalueres af Københavns Professionshøjskole (KP) i samarbejde med Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), Roskilde Universitet (RUC), Rødovre Kommune, Københavns Kommune og Bornholms Regionskommune. Projektet løber over en seksårig periode fra 2019 til 2024. Projektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden.

Nedenstående finder du en oversigt med henvisninger den forskning, Anne Suhr referere til i podcasten:

Bang, J. (2009). Nothingness and the Human Umwelt. A cultural-Ecological Approach to Meaning. Integrative Psychological and Behavorial Science(43), 374-392. 

Bang, J. (2016). The Nothingness of Developmental Situations. In J. Bang & D. Winther-Lindqvist (Eds.), Nothingness: philosophical insights into psychology (pp. 49-67). New Brunswick, New Jersey: Transaction Publishers

Bang, J., & Winther-Lindqvist, D. (Eds.). (2016). Nothingness - Philosphical Insights into Psychology. New Brunswick, New Jersey: Transaction Publishers, 2016.

Ecclestone, K., & Hayes, D. (2019). The Dangerous Rise of Therapeutic Education (Classic edition. ed.). Abingdon, Oxon: Routledge.

Elsøe, M. (2020). Forord: Lad skepsis råde! In T. Bendixen (Ed.), Skeptisk : en hyldest til videnskaben og et opgør med pseudovidenskaben. Roskilde: FADL.

Flor, J. A., & Kennair, L. E. O. (2019). Skadelige samtaler - Myten om bivirkningsfri terapi. Oslo: Tiden Norsk Forlag.

Gillespie, A. (2008). Social Representations, Alternative Representations and Semantic Barriers. Journal for the Theory of Social Behaviour, 38:4 0021-8308, 375- 391. 

Hansen, H. R., Winther-Lindqvist, D., & Nielsen, J. C. (2015). Fortrolige voksne i de unges liv. Retrieved from https://dpu.au.dk/fileadmin/edu/Forskning/KULT/Ebog_-_Fortrolige_voksne_-_KULT_2015.pdf

Jordan, J. R., & Neimeyer, R. A. (2003). Does grief counseling work? Death Stud, 27(9), 765-786. doi:10.1080/713842360

Køster, A. (2019). Lidelsen i tabet. Fænomenologiske betragtninger over tabserfaringens affektive dybde. Psyke & Logos(40), 38-60. 

Loga, J. M. (2005). Godhetsmakt. Verdikommisjonen – mellom politikk og moral. (Ph.d). Universitetet i Bergen, Bergen. 

Meyer, S. (2003). GODHETSDISKURSEN. In K. L. Berge, S. Meyer, & T. A. Trippestad (Eds.), Maktens tekster (1. utgave, 1. opplag. ed., pp. 62-80). Oslo: Gyldendal Akademisk.

Meyer, S. (2005, 17. marts). Maktspill. Dagbladet. Retrieved from https://www.dagbladet.no/kultur/maktspill/66054672

Moscovici, S. (1973). Foreword. In C. Herzlich (Ed.), Health and Ilness - A Social Psychological Analyse (pp. ix-xiv). London and New York: Academic Press.

Moscovici, S. (1988). Notes towards a description of Social Representations’. European Journal of Social Psychology, Vol. 18, 211-250. 

Moscovici, S. (2008/1961). Psychoanalysis Its Image and its Public (2 ed.). Cambridge: Polity Press.

Pettersvold, M., & Østrem, S. (2012). Mestrer, mestrer ikke : jakten på det normale barnet. Siggerud: Res publica.

Hansen, P. R. (2021). ´At lede efter klumpen´: Et analytisk afsæt til at udforske følelseshåndtering for børn i skilsmisse. Nordiske Udkast, 49(1), 95-114. artikel ISSN-1396-3953.

Pettersvold, M., & Østrem, S. (Eds.). (2019). Problembarna. Manualer og metoder i barnhage, skole og barnevern (1. utgave. ed.). Oslo: Cappelen Damm Akademisk.

Skårderud, F. (2019). Forord. På godt og vondt. In J. A. Flor & L. E. O. Kennair (Eds.), Skadelige samtaler - myten om bivirkingsfri terapi. Oslo: Tiden Norsk Forlag.

Sommers, C. H., & Satel, S. (2005). One nation under therapy : How the helping culture is eroding self-reliance. New York: St. Martin's Press.

Det er vigtigt, at du som underviser og forældre er vidende om, hvad det er for en teknologi, vi har med at gøre og hvad sprogmodeller betyder for fremtidens undervisning og elevernes fremtidige lærings- og kompetencebehov.
Det kaster vi lys på i denne udsendelse af Velfærdsprofeten, hvor It-konsulenterne Kristian Nøhr Jensen og Troels Peter Mourits Jensen også kommer med ideer til, hvordan sprogmodeller kan fungere som din nye undervisningsmakker, der bidrager til at kvalificere din undervisning.

Episoden indeholder også uddrag fra et fyraftensmøde på Københavns Professionshøjskole, som blev afholdt 17. januar i samarbejde med Socialpolitisk Forening og magasinet Social Kritik. 

Her gav Magnus Paulsen Hansen – som er lektor ved RUC – et historisk rids over tiden fra introduktionen af den aktive arbejdsmarkedspolitik i 1994 og frem til etableringen af jobcentrene i 2007. Og lektor Merete Monrad fra Ålborg Universitet delte viden fra et forskningsprojekt, hvor hun har talt med 75 ledige om deres erfaringer med jobcentrene: Hvad fungerer og hvad fungerer ikke i mødet mellem borger og jobcenter fra et borgerperspektiv.

Vi har også besøg af lærer Karina Purlund og eleverne Vigga Holten Olsson og Ingrid Sofie Andreasen fra Usserød skole, som har arbejdet med legende læring på forskellig vis.

• Antal deltagere i projektet var 645, ikke 625
• KP og Tårnby samarbejdede om at lave ansøgningen til fonden
• Teamene i projektet driver selv læringen, mens KPs opgave var at klæde deltagerne på til selv at være i stand til dette

Materialer:
Fart på dansk | Alinea
okay.gyldendal.dk (gyldendal-uddannelse.dk)

Skal vi tale dansk?, lærervejledning | 9788723559203 | Alinea
Ukraine | dsa.gyldendal.dk
DSA-blokken – -en håndsrækning til undervisning i dansk som andetsprog (dsablokken.dk)

(2) DSA undervisning i folkeskolen | Facebook
(2) For os der underviser i dansk som andetsprog | Facebook
Dansk for Sprogører (elysion.dk)
Filmkompagniet
Lær dansk med kortfilm | Filmcentralen

Dansk2-oversigt - Sproggren

Deadline Athen - et forløb til elever i udskolingen (redbarnet.dk) (Interaktivt spil om flygtningekrise i Grækenland)  

Under opbygning: www.farsklub.dk
https://farforlivet.dk/

Hvordan kan vi forstå det? Traditionelt har vi forstået stress som en belastningsreaktion forårsaget af for meget pres, men er det også muligt at blive stresset af for lidt, kedeligt eller meningsløst arbejde? 

Det spørgsmål bliver vi forhåbentlig klogere på, når vi skal tale med filosof Anders Fogh Jensen, som har skrevet bogen ‘Pseudoarbejde’ sammen med Dennis Nørmark.

Pseudoarbejde dækker over meningsløst arbejde, som ikke har betydning eller virkning i verden. At udføre pseudoarbejde kan både føre til pres og belastningsreaktioner for den enkelte medarbejder, men det er også uhensigtsmæssigt ud fra et samfundsperspektiv. Vi hører ofte, at velfærdssamfundet er under pres. Så har vi som samfund råd til at have offentligt ansatte, der udfører såkaldt pseudoarbejde, når der er mange uløste presserende arbejdsopgaver?

Indenfor både det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige område findes supervision i forskellige former, som et rum hvor medarbejderne udvikler deres praksis. Her på Københavns Professionshøjskole ser vi tendenser i disse år, som udvider supervisionsfeltet i nye retninger. 

I denne miniserie om supervision kigger vi på supervision fra forskellige vinkler. 

I første episode definerer vi supervision, og går nærmere ind i supervisionsrummet sammen med lektor Jacob Magnussen fra Københavns Professionshøjskole, der har skrevet en bog om Supervisionens effekt og lektor, psykolog og supervisor Lisbeth Rask Petersen, der er selvstændig supervisor og har superviseret hundredevis af professionelle.

I anden episode taler vi med lektor Tina Johnson, som er uddannelsesansvarlig for en af Københavns Professionshøjskoles supervisionsuddannelser. Hun fortæller om hvad den gode supervision er, hvem der kan være supervisorer, og hvilke kompetencer der skal til, for at blive en god supervisor. 

I tredje episode taler vi med konsulent Sara Dalgaard Christoffersen og lektor Annemette Matthiessen om de nye tendenser på supervisionsområde. Flere ønsker en form for supervision, der har mere fokus på læring, og dermed bliver en hybrid mellem klassisk supervision og undervisning. Hvilken form for udbytte får praksis af de forskellige supervisionsformer? Og hvordan adskiller de sig?

Indenfor både det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige område findes supervision i forskellige former, som et rum hvor medarbejderne udvikler deres praksis. Her på Københavns Professionshøjskole ser vi tendenser i disse år, som udvider supervisionsfeltet i nye retninger. 

I denne miniserie om supervision kigger vi på supervision fra forskellige vinkler. 

I første episode definerer vi supervision, og går nærmere ind i supervisionsrummet sammen med lektor Jacob Magnussen fra Københavns Professionshøjskole, der har skrevet en bog om Supervisionens effekt og lektor, psykolog og supervisor Lisbeth Rask, der er selvstændig supervisor og har superviseret hundredevis af professionelle.

I anden episode taler vi med lektor Tina Johnson, som er uddannelsesansvarlig for en af Københavns Professionshøjskoles supervisionsuddannelser. Hun fortæller om hvad den gode supervision er, hvem der kan være supervisorer, og hvilke kompetencer der skal til, for at blive en god supervisor. 

I tredje episode taler vi med konsulent Sara Dalgaard Christoffersen og lektor Annemette Matthiessen om de nye tendenser på supervisionsområde. Flere ønsker en form for supervision, der har mere fokus på læring, og dermed bliver en hybrid mellem klassisk supervision og undervisning. Hvilken form for udbytte får praksis af de forskellige supervisionsformer? Og hvordan adskiller de sig?

Indenfor både det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige område findes supervision i forskellige former, som et rum hvor medarbejderne udvikler deres praksis. Her på Københavns Professionshøjskole ser vi tendenser i disse år, som udvider supervisionsfeltet i nye retninger. 

I denne miniserie om supervision kigger vi på supervision fra forskellige vinkler. 

I første episode definerer vi supervision, og går nærmere ind i supervisionsrummet sammen med lektor Jacob Magnussen fra Københavns Professionshøjskole, der har skrevet en bog om Supervisionens effekt og lektor, psykolog og supervisor Lisbeth Rask Petersen, der er selvstændig supervisor og har superviseret hundredevis af professionelle.

I anden episode taler vi med lektor Tina Johnson, som er uddannelsesansvarlig for en af Københavns Professionshøjskoles supervisionsuddannelser. Hun fortæller om hvad den gode supervision er, hvem der kan være supervisorer, og hvilke kompetencer der skal til, for at blive en god supervisor. 

I tredje episode taler vi med konsulent Sara Dalgaard Christoffersen og lektor Annemette Matthiessen om de nye tendenser på supervisionsområde. Flere ønsker en form for supervision, der har mere fokus på læring, og dermed bliver en hybrid mellem klassisk supervision og undervisning. Hvilken form for udbytte får praksis af de forskellige supervisionsformer? Og hvordan adskiller de sig?

Fotograf: Thomas Nielsen