I denne miniserie undersøger vi, hvad god kompetenceudvikling er, og hvordan den kan forankres i lærernes daglige arbejde, i fagene og i skolens kultur. Vi taler med forskellige stemmer, der på hver deres måde arbejder med, forsker i eller har ansvar for kompetenceudvikling.

I episode 2 taler Annette med Birgitte Pilgaard, skoleleder på Kildevældsskolen, om kompetenceudvikling set fra skolens ledelsesperspektiv – og om hvordan man som skoleleder arbejder med at skabe sammenhæng mellem efteruddannelse, hverdagens praksis og skolens langsigtede udvikling.

I denne miniserie undersøger vi, hvad god kompetenceudvikling er, og hvordan den kan forankres i lærernes daglige arbejde, i fagene og i skolens kultur. Vi taler med forskellige stemmer, der på hver deres måde arbejder med, forsker i eller har ansvar for kompetenceudvikling.

I episode 1 taler vi med Jens Dolin, professor Emeritus ved Institut for Naturfagenes Didaktik.

Alle materialerne vi taler om kan findes her: https://kolonierne.dk/science-lejrskole/

Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Klip: Thomas Ziegler Larsen
Musik: Jens Frost

Alle materialerne vi taler om kan findes her: https://kolonierne.dk/science-lejrskole/

Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Klip: Thomas Ziegler Larsen
Musik: Jens Frost

Byg din naturforbundethed i ler, og engagér dig i en kollektiv undersøgelse af, hvordan du som lærer kan arbejde med elevernes forbindelse til naturen.

I denne workshop arbejder du multisensorisk med at bygge naturforbundethed i ler. Naturvidenskabelig undervisning bidrager til en forståelse af naturfænomener og processer, men bidrager den naturvidenskabelig undervisning også til naturfremmedgørelse? Vi undersøger elevernes bevidstgørelse af naturforbundethed. Formålet er at åbne for vores oplevelse, erfaringshorisont og agens ift. menneskets følelse af forbindelse til naturen gennem materialitet.

De medvirkende er: 
Gitte Miller Balslev

Syddansk Universitet, Institut for matematik og datalogi, Forskningscenter for naturvidenskabelig uddannelse og formidling

Katrine Bergkvist Borch

Syddansk Universitet, Institut for matematik og datalogi, Forskningscenter for naturvidenskabelig uddannelse og formidling

De to værker der henvises til, er følgende:

Cecilie Rubow (2022). Indendørsmenneskets natur.

Lumber R, Richardson M, Sheffield D (2017). Beyond knowing nature: Contact, emotion, compassion, meaning, and beauty are pathways to nature connection. PLOS ONE 12(5), https://doi.org/10.1371/journal.pone.0177186 

Vært: Thomas Ziegler Larsen
Musik: Jens Frost
Klip Thomas Ziegler Larsen

Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU/KP og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Musik: Jens Frost
Klip: Matilde Hilligsøe

Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU/KP og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Musik: Jens Frost
Klip: Mathilde Hilligsøe

Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU/KP og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Musik: Jens Frost
Klip: Mathilde Hilligsøe

Skolemedicin-temadagen (SMT) er et projekt hvor farmaceutstuderende underviser elever i folkeskolen om korrekt medicinbrug. Formålet er at give børn handlekompetence i forhold til medicin og fremme ansvarlig brug af lægemidler. SMT er designet til at gøre eleverne bevidste om, hvad medicin er, hvordan det fungerer, og hvordan de skal håndtere det korrekt. Projektet blev startet med en kort undervisning, men er blevet udvidet til et seks timers program med interaktive aktiviteter som medicinbingo, smertetests og diskussioner om smertelindring. Lærere samarbejder med farmaceuter og får træning forud for undervisningen.

Projektet viser sig relevant, da mange børn tager smertestillende medicin uden tilstrækkelig viden om konsekvenserne. Undersøgelser har afsløret, at en betydelig procentdel af eleverne oplever længerevarende smerter og bruger smertestillende medicin. Flere lærere, især naturfag- og danskfaglærere, har vist interesse for at inkludere SMT i undervisningen, og mange har fundet det givende. Lærere bliver ofte positivt overraskede over, hvor nemt materialet er at implementere, og hvordan det engagerer eleverne.

Projektet har fået fornyet støtte og udvidelse, og evalueringer viser en markant forbedring i elevernes viden om lægemidler efter undervisningen. Samtidig er der også blevet udviklet et webbaseret system, hvor lærere og farmaceuter kan tilmelde sig undervisningen, hvilket gør det lettere at organisere og udvide programmet til flere skoler i fremtiden.

Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU/KP og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Musik: Jens Frost
Klip: Tinne Ringgren Larsen

Morten deler sine erfaringer med at undervise i naturteknologi og naturfag, og hvordan han bruger sin nysgerrighed til at skabe engagerende og praktisk orienteret undervisning. Han fortæller om projekter som at dissekere dyr og bygge med genbrugsmaterialer, og hvordan han får eleverne til at engagere sig ved at lade dem lave aktiviteter som at bygge, konstruere og eksperimentere med naturen.

Morten understreger vigtigheden af at give eleverne tid til fordybelse og nysgerrighed. Han taler om, hvordan tværfaglighed og samarbejde mellem fagene kan skabe dybdegående projekter, hvor eleverne lærer gennem praktisk erfaring. For ham er det ikke de specifikke færdigheder, men den nysgerrighed og glæde ved at lære, der er vigtigst. Han pointerer, at eleverne skal få lov til at eksperimentere og være aktive, og at undervisningen skal tilpasses deres interesser for at maksimere engagementet.

Gennem årene har han også været en del af flere undervisningssatsninger, hvor han har haft mulighed for at eksperimentere med nye måder at undervise på. Morten mener, at naturteknologi bør handle om at gøre, ikke bare at lære om, og at eleverne skal have mulighed for at bruge deres hænder og sanser for at få viden.

Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU/KP og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Musik: Jens Frost
Klip: Tinne Ringgren Larsen

Nicoline, en naturfagslærer på Strandvejskolen, deler sin passion for fysik og teknologi og taler om, hvordan hun arbejder med at fremme elevernes nysgerrighed og kompetencer i naturfag. Hun understreger vigtigheden af, at eleverne ikke kun lærer facts, men bliver i stand til at stole på deres viden og evner til at undersøge og forstå verden omkring dem.
Nicoline forklarer, at det er essentielt for naturfagsundervisningen at vække elevernes nysgerrighed, så de fortsætter med at stille spørgsmål og udforske. Hun nævner, at det kan være svært at opretholde denne nysgerrighed, især når emner som klimaændringer kan virke skræmmende for eleverne. Derfor mener hun, at det er vigtigt at holde undervisningen spændende og forunderlig, uden at overvælde dem med de store globale problemer.
Hun diskuterer også udfordringerne ved at arbejde med tværfaglighed og brugen af teknologi i undervisningen, og hvordan det at koble naturfag med matematik og dansk kan styrke elevernes forståelse. Nicoline betoner, at den vigtigste kompetence, eleverne bør have med sig, er nysgerrighed og evnen til at udføre videnskabelige undersøgelser, hvilket gør det lettere at forstå faglige emner og udvikle deres videnskompetencer.

Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU/KP og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Musik: Jens Frost
Klip: Tinne Ringgren Larsen

Martha deler sine erfaringer med at vælge undervisningsemner, der engagerer og begejstrer eleverne. Hun understreger vigtigheden af, at undervisningen skal være relevant og nysgerrighedsfremmende for eleverne, og at de bør være aktive i deres læring, både praktisk og teoretisk. Hun trækker på erfaringer fra sin rolle som spejderleder og underviser, hvor hun integrerer oplevelser og eksperimenter i undervisningen for at styrke elevernes nysgerrighed.

Diskussionen bevæger sig også ind på de didaktiske principper i de nye fagplaner, hvor Martha reflekterer over begreber som "engagement," "kundskaber," og "myndighed" som centrale elementer i elevernes naturfaglige dannelse. Hun pointerer, at eleverne skal få kompetencer, der giver dem mulighed for at undersøge og finde svar på spørgsmål på egen hånd. Martha taler om, hvordan undervisningen bør støtte elevernes kritiske sans og nysgerrighed og opfordrer til at gøre undervisningen tværfaglig og relevant ved at inddrage forskellige emner, som eleverne kan relatere til deres liv. Hun afslutter med at fremhæve vigtigheden af formativ evaluering, hvor læreren kontinuerligt justerer undervisningen baseret på elevernes respons og engagement.

Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU/KP og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Musik: Jens Frost
Klip: Tinne Ringgren Larsen

Jakob understreger, at selv om Danmark er langt fremme med digitalisering, er vi bagud i forhold til at forstå og undervise i digital teknologiforståelse. Der er et behov for en mere holistisk tilgang, hvor elever ikke kun lærer at bruge teknologi, men også forstår dens konsekvenser og anvendelse i samfundet. Faget digital teknologiforståelse, der blev introduceret som et forsøgsfag, har ikke opnået den ønskede gennemslagskraft, og Jakob argumenterer for, at det burde være et selvstændigt fag i skolen, selvom det aktuelt bliver en del af praktiske valgfag fra 2027.

Vi diskuterer også, hvordan teknologi kan indgå i naturfagsundervisningen uden at forstyrre den naturoplevelse, man ønsker at give eleverne. Jakob foreslår at bruge digitale teknologier i praksis, som fx robotter og vildtkameraer, i undervisningen, men understreger, at det er vigtigt at forstå teknologien, før den anvendes. Der er en udfordring i at sikre, at lærere er kompetente nok til at håndtere og formidle teknologiforståelse effektivt, hvilket kræver både tid og efteruddannelse.

Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU/KP og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Musik: Jens Frost
Klip: Tinne Ringgren Larsen

Dorthe forklarer, hvordan bæredygtighed bør være en grundlæggende del af undervisningen i alle fag og ikke blot et projektuge-emne. Hun fremhæver, at bæredygtighed i undervisningen bør handle om at skabe en bevidsthed om menneskets samspil med naturen, hvilket understøttes af FN's verdensmål.
Dorthe mener, at bæredygtighed bør indgå i undervisningen på en måde, der engagerer eleverne og fremmer deres ansvarsfølelse. Hun peger på, at det ikke blot handler om at lære fakta som klimaforandringer, men om at udvikle elevernes forståelse af, hvordan de kan bidrage til at opbygge bæredygtige samfund. Dette kræver en didaktisk tilgang, hvor fokus er på at fremme elevernes engagement og handlekompetence.
Derudover diskuterer vi, hvordan praksis bør spille en central rolle i udformningen af de nye fagplaner, så lærere kan inddrage bæredygtighed i deres undervisning på tværs af fagene. For at gøre bæredygtighed til en naturlig del af undervisningen, skal det ikke bare være et læringsmål, men et fundament, der understøtter skolens formål om at uddanne eleverne til at være demokratiske medborgere og ansvarlige for samfundet.

Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU/KP og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Musik: Jens Frost
Klip: Tinne Ringgren Larsen

Nadia deler sine erfaringer fra hendes Ph.D.-forskning, hvor hun har observeret skoler med en grøn profil og interviewet forskellige aktører i skolesystemet for at forstå, hvordan bæredygtighed kan implementeres effektivt. Hun betoner vigtigheden af at involvere både lærere og elever i processerne og skabe en kultur, hvor bæredygtighed er en integreret del af skolens praksis.

Et centralt element i hendes forskning er arbejdet med "fremtidsværksteder", hvor både voksne og elever drømmer om, hvordan en bæredygtig skole kunne se ud. Nadia understreger, at bæredygtighed ikke kun handler om at undervise eleverne i, hvad de skal gøre, men også om at skabe en følelse af ansvar og fællesskab, der involverer hele samfundet. For at gøre bæredygtighed meningsfuldt, skal skolen fungere som et sted, hvor både lærere og elever arbejder aktivt med at forme den fremtid, de ønsker at leve i.

I diskussionen fremhæves også, hvordan skolens strukturer og ledelsespraksis spiller en stor rolle i at fremme bæredygtighed. Nadia opfordrer til, at skoler ser sig selv som en del af den grønne omstilling i lokalsamfundet og arbejder på tværs af fag og aktører for at skabe en sammenhængende bæredygtig praksis.

Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU/KP og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Musik: Jens Frost
Klip: Tinne Ringgren Larsen

Vi har besøg af Martin Exner som fortæller om SkoleGPT og om hvordan du kan bruge generativ AI i din undervisning.

Martin siger i episoden at ChatGPT bruger 0.9 kWh pr. prompt, Ifølge denne rapport fra International Energy Agency ( https://iea.blob.core.windows.net/assets/6b2fd954-2017-408e-bf08-952fdd62118a/Electricity2024-Analysisandforecastto2026.pdf ), som martin har sendt til os, bruger ChatGPT 2,9 Watt/timer. DBC har beregnet at SkoleGPT bruger 0,09 watt/timer. 

Martin fortæller, hvordan ChatGPT har skabt stor opmærksomhed i skolerne, og hvordan det hurtigt blev klart, at der var både positive og negative reaktioner på teknologien. Mens nogle lærere ser potentialet, frygter andre, at det fører til snyd og problemer med datahåndtering.

Skole GPT er en version af ChatGPT, som er designet specifikt til undervisningsbrug, hvor eleverne kan bruge det som et dialogværktøj til at få svar på spørgsmål eller diskutere emner. Skole GPT er dog anderledes, da det ikke gemmer data og dermed overholder strenge krav om databeskyttelse. Martin understreger vigtigheden af, at eleverne lærer at forstå, hvordan AI fungerer, så de kan bruge teknologien kritisk og konstruktivt.

Der diskuteres også praktiske anvendelser af Skole GPT, hvor lærere kan tilpasse AI'en til specifikke undervisningsscenarier ved at ændre på dens "system prompt" – en slags instruktion, der definerer, hvordan AI'en reagerer. Eksempler på dette inkluderer at simulere dialoger med fiktive karakterer som Gummi Tarzan, hvilket kan bruges til kreativ skrivning og analyse i danskundervisningen.

Martin fremhæver, at det ikke handler om at erstatte lærere, men snarere at bruge AI som et redskab til at støtte og fremme læring. Teknologien giver eleverne mulighed for at arbejde mere interaktivt med stoffet, og samtidig lærer de at stille kritiske spørgsmål og forstå de muligheder og begrænsninger, der er forbundet med kunstig intelligens.

 
Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU/KP og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Musik: Jens Frost
Klip: Tinne Ringgren Larsen

1. Systemtænkning: Denne kompetence handler om at forstå og analysere de komplekse sammenhænge mellem forskellige systemer i samfundet. Eleverne lærer at tænke på tværs af biologiske, politiske og teknologiske systemer, når de for eksempel skal udvikle løsninger som solcelleanlæg i en by. Eleverne lærer at tage hensyn til forskellige aktørers interesser og værdier, hvilket er essentielt for at forstå, hvordan bæredygtige løsninger kan implementeres i samfundet.
2. Fremtidsstænkning: Fremtidsstænkning er en af de mest udfordrende kompetencer, da det kræver, at eleverne kan forestille sig og udvikle scenarier for, hvordan verden ser ud i fremtiden. Eleverne bliver opfordret til at tænke flere årtier frem i tiden, for eksempel ved at overveje, hvordan solceller kan blive en integreret del af bygninger i 2050. Denne kompetence hjælper eleverne med at forstå de langsigtede konsekvenser af deres handlinger og valg.
3. Værdikompetence: Værdikompetence drejer sig om at forstå og respektere forskellige værdier i samfundet, når man arbejder med bæredygtighed. Det handler om at kunne identificere og diskutere de forskellige værdier, som aktører som kommuner, virksomheder og borgere har i relation til bæredygtige løsninger. Denne kompetence hjælper eleverne med at navigere i de værdikampe, der ofte opstår, når bæredygtige initiativer skal implementeres.
4. Strategitænkning: Denne kompetence hjælper eleverne med at udvikle handlingsplaner og strategier for at realisere bæredygtige løsninger. Det handler om at kunne identificere de nødvendige skridt for at implementere bæredygtige ideer, som at sætte solceller på tage i en by eller udvikle Power-to-X løsninger. Eleverne lærer at planlægge og samarbejde om at finde løsninger, som kan omsættes til praksis.

Podcasten understreger vigtigheden af, at disse kompetencer ikke kun undervises i naturfagene, men på tværs af fagene. For at kunne arbejde med bæredygtighed på en autentisk og relevant måde, er det nødvendigt, at eleverne forstår, hvordan de kan anvende disse kompetencer i konkrete scenarier, der involverer både lokale og globale aktører.

Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU/KP og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Musik: Jens Frost
Klip: Thomas Ziegler Larsen

I episoden nævner Thomas Lise Sattrups model med Mellemrum, ophold og sprækker, den kan du læse mere om og hente her: https://www.skoletjenesten.dk/ophold-mellemrum-og-spraekker

Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU/KP og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Musik: Jens Frost
Klip: Anne Mette Overgaard

Suzan og Nanna deler deres erfaringer med undervisningen i biologi og geografi, og hvordan de håndterer udfordringerne med at undervise i fag, hvor de måske ikke har den dybdegående baggrund, som kræves. Suzan, der underviser i biologi, forklarer, hvordan hun forbereder sig på undervisningen, og hvordan hun deler årsplaner med sine kolleger for at sikre, at eleverne bliver forberedt til eksamen. Nanna, der underviser i geografi, fremhæver vigtigheden af at kunne tilpasse undervisningen efter elevernes behov og interesser.

De diskuterer, hvordan man kan gøre undervisningen mere relevant og engagerende for eleverne, eksempelvis ved at relatere undervisningen til virkelige hændelser som COVID-19. Der bliver også talt om, hvordan forberedelsestiden til eksamen kan struktureres mere effektivt, så undervisningen ikke bliver overfladisk. Begge lærere påpeger, at de ønsker færre, men mere præcise mål i de nye fagplaner, hvilket vil give dem mere frihed til at arbejde med dybdegående forløb og undersøgelser. Suzan og Nanna understreger også vigtigheden af samarbejde mellem lærerne for at sikre en sammenhængende undervisning på tværs af fagene.

Afslutningsvis fremhæves behovet for en balance mellem de konkrete fagmål og den frihed, lærerne har til at vælge, hvad der er relevant at undervise i, afhængigt af elevernes behov og den kontekst, de befinder sig i.

Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU/KP og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Musik: Jens Frost
Klip: Anne Mette Overgaard

Vi taler også nødvendigheden af at integrere teknologi i naturfagsundervisningen, som f.eks. i et projekt om svampe som bæredygtig emballage. Jesper ønsker, at de nye fagplaner vægter kompetencer som undersøgelse og praktisk arbejde mere, da disse er essentielle for elevernes udvikling. Han understreger, at undervisningen skal være fleksibel, og at lærere bør have frihed til at tilpasse undervisningen til deres elevers behov. Jesper ønsker også, at fagene skal være mere integrerede, og at lærere på tværs af fag samarbejder for at sikre en sammenhængende progression i elevernes læring.

Endelig fremhæver Jesper, hvordan de nuværende mål kan være en hindring for praktisk undervisning, da de skriftlige prøver ofte tager fokus fra undersøgelsesbaseret læring. Han opfordrer til, at de nye fagplaner giver lærere mere tid og mulighed for at arbejde undersøgende og praktisk med eleverne.

Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU/KP og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Musik: Jens Frost
Klip: Anne Mette Overgaard

Maiken er dansklærer og fugleentusiast, og bruger fuglehold som et tværfagligt innovativt undervisningsredskab. Maiken har i mange år haft en passion for fugle, og hun har integreret denne interesse i sin undervisning ved at bruge fugle som et middel til at arbejde med naturfag, dansk, matematik, billedkunst og mere. Hun forklarer, hvordan fuglene bliver en del af læringsprocessen, hvor eleverne observerer deres adfærd, lærer om genetik, og skaber praktiske løsninger som f.eks. at bygge fuglekasser.

Maiken og Anette diskuterer også, hvordan arbejdet med fugle giver eleverne et praktisk forhold til dyr, samtidig med at de udvikler vigtige faglige kompetencer. Eleverne får hands-on erfaring med emner som genetik, ernæring og dyrevelfærd, og de lærer at tage ansvar for dyrene ved at deltage i deres pleje og opvækst. Forløbene er designet til at stimulere elevernes nysgerrighed og give dem et dybere, mere personlig engagement i deres læring. Maiken mener, at det at arbejde med levende dyr, især fugle, skaber en særlig form for naturforbundethed, der ikke kun er teoretisk, men også praktisk og tæt på elevernes hverdag.

Endvidere understreger Maiken vigtigheden af at inkludere forældrene i projekterne og give eleverne mulighed for at tage ansvar både i og uden for skolen, såsom at hjælpe med fodring af fuglene i weekenderne og ferierne. Hun mener, at dette skaber et fællesskab, der engagerer både elever, lærere og forældre.

Værter: Anette Vestergaard Nielsen CFU/KP og Thomas Ziegler Larsen Naturcenter Amager Strand
Musik: Jens Frost
Klip: Anne Mette Overgaard

En stor del af diskussionen handler om, hvordan naturfag og teknologi bør behandles i undervisningen. Begge lærere er enige om, at teknologi og natur bør være adskilte fag, da teknologi kræver sin egen opmærksomhed og specifik undervisning. De diskuterer også, hvordan man kan arbejde tværfagligt med emner som vindmøller, der involverer både naturfag og teknologi. Sepide og Yusra er enige om, at projektbaseret læring, hvor flere fag samarbejder, kunne være en god løsning for at gøre undervisningen mere sammenhængende og motiverende for eleverne.

Til sidst understreger de vigtigheden af, at fagplanerne skal være fleksible og enkle, så de ikke bliver en hindring for lærerne, men et nyttigt redskab i undervisningen. Yusra afslutter med at påpege, at børns nysgerrighed bør være det vigtigste fokus i undervisningen, da det er denne nysgerrighed, der driver læringen fremad.

Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Musik: Jens Frost
Klip: Anne Mette Overgaard

Sheena forklarer, hvordan Experimentarium har designet deres udstillinger for at inkludere både dem, der ønsker at lege med børnene, og dem, der har brug for at sidde ned og observere. De har fjernet de traditionelle lange gange og i stedet skabt små, afgrænsede områder, hvor man kan fordybe sig i udstillingerne uden at føle sig presset. Der er også plads til, at besøgende kan vælge, om de vil deltage aktivt i aktiviteterne eller bare observere.

Diskussionen bevæger sig også mod, hvordan skolen kan lære af denne tilgang, især ved at give eleverne mulighed for at vælge, hvordan de ønsker at engagere sig i undervisningen. Sheena påpeger, at det at skabe et åbent og imødekommende miljø er en kontinuerlig proces, hvor man altid skal være opmærksom på, hvad der fungerer, og hvad der kan forbedres for at inkludere flere. Samtidig understreger hun vigtigheden af at give alle en følelse af, at de er velkomne og at de kan bidrage på deres egen måde.

Bolette, der underviser i håndværk og design på KP, deler sine erfaringer med at integrere plantefarvning som et praktisk, tværfagligt projekt, der både involverer kemi, naturfag og design. Hun beskriver, hvordan man kan bruge planter fra nærområdet til at farve garn, og hvordan eleverne kan undersøge kemiske processer som pH-værdi og vandets hårdhed, mens de eksperimenterer med farverne.
Bolette forklarer, hvordan det er muligt at skabe farver ved at farve garnet med naturlige materialer som tagrør, valnødder, og løgskaller, og hvordan kemiske reaktioner kan ændre farvens intensitet afhængigt af faktorer som vandets pH og temperatur. Hendes metode involverer en undersøgelsesbaseret tilgang, hvor eleverne både får praktisk erfaring og kobler teorien til de processer, de arbejder med.
Hun påpeger, at selv yngre elever kan engagere sig i dette arbejde ved at plukke planter og lære om naturens kemiske egenskaber. Bolette fremhæver, hvordan man kan bruge denne form for farvning i undervisningen for at fremme nysgerrighed og praktisk læring, samtidig med at det giver eleverne konkrete færdigheder, som de kan bruge i designprojekter.

Grønlandssæl og ringsæl er de to primære sæltyper, som fanges i Grønland, og Halla beskriver, hvordan sælskind, der har synlige fejl, kan reddes gennem indfarvning, som skjuler disse fejl og giver skindet en ny værdi. Halla understreger, hvordan taktile og fysiske genstande, som sælskind, kan gøre det abstrakte emne om Grønland mere håndgribeligt for eleverne. Hun forklarer, hvordan det at røre ved sådanne objekter kan skabe en mere konkret og forståelig forbindelse til det, der virker fjernt og svært at relatere til.

Desuden introducerer Halla et online undervisningsmateriale, der inkluderer lektionsplaner og artikler om Grønland. Materialet er gratis og tilgængeligt for lærere, der ønsker at arbejde med emnet i skolen. Hun pointerer, at materialet er fleksibelt og kan bruges både i klasseværelset og som et supplement til skoletjenesteforløb, hvilket gør det muligt for lærere på landsplan at få adgang til ressourcer om Grønland, uanset deres fysiske placering.

Værter: Anette Vestergaard Nielsen og Thomas Ziegler Larsen
Musik: Jens Frost
Klip: Christian Kjærulff

Astrid forklarer, hvordan køn og forudfattede forventninger ofte spiller ind, især når det kommer til, hvilke elever der vælger at fortsætte med naturfag i videre uddannelser. Der er et særligt fald i pigerne interesse for naturfag omkring mellemtrinnet, og dette kan være en konsekvens af både samfundsmæssige normer og skolens forventninger til dem. Undervisere har derfor et ansvar for at skabe inkluderende læringsmiljøer, der anerkender elevers forskellige forudsætninger og interesser.

Diskussionen rummer også, hvordan undervisning kan blive mere inkluderende ved at udvide, hvad naturfag kan være. Hvis undervisningen relaterer sig til elevernes hverdag, som eksempelvis kemi i hårprodukter eller i sportsudstyr, kan flere elever føle sig engageret. Astrid foreslår, at lærerne arbejder med flere metoder for at nå flere elever og opfordrer til at bruge et bredt repertoire af temaer for at engagere alle.

Værter: Anette Vestergaard Nielsen og Thomas Ziegler Larsen
Musik: Jens Frost
Klip: Christian Kjærulff

Christina og Katrine forklarer, hvordan feltfigurer hjælper eleverne med at bygge modeller på stedet, som udtrykker faglige pointer, f.eks. ved at bruge blade, sten eller ålegræs til at visualisere begreber som nedbrydning, kornstørrelse eller træernes fordeling i skoven.

Feltfigurerne giver eleverne mulighed for at arbejde kreativt og æstetisk med naturmaterialer, mens de samtidig lærer at kommunikere fagligt gennem modeller. Lærerne understreger vigtigheden af at gøre eleverne bevidste om, hvad en model er, og hvordan den kan bruges til at udtrykke en forståelse af virkeligheden. Christina beskriver, hvordan feltfigurerne blev brugt på en feltudflugt, hvor eleverne lavede modeller ud af naturmaterialer som muslingeskaller og ålegræs. Eleverne arbejdede i grupper, lavede deres modeller og fik mulighed for at diskutere og revidere deres arbejde undervejs.

Metoden har vist sig at være effektiv i at engagere eleverne og giver dem både praktiske og kreative færdigheder. Derudover skaber feltfigurer en stærk forbindelse mellem det, eleverne lærer i klassen, og den konkrete natur, de arbejder med. Lærerne fremhæver, at feltfigurer kan anvendes på alle klassetrin og hjælper eleverne med at forstå naturen på en hands-on måde, samtidig med at de udvikler deres kommunikationskompetencer.

Værter: Anette Vestergaard Nielsen og Thomas Ziegler Larsen
Musik: Jens Frost
Klip: Christian Kjærulff

Der bliver også diskuteret, hvordan naturfag kan gøres mere tilgængeligt og engagerende ved at lade eleverne bruge deres egne erfaringer og sprog, hvilket skaber et stærkere bånd mellem deres livsverden og det faglige indhold.
Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU/KP og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Musik: Jens Frost
Klip: Christian Kjærulff

Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU/KP og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Klip: Kamilla Asring
Musik: Jens Frost

Vi blandt andet om, hvordan tegning kan hjælpe elever med at forstå og huske planternes forskellige egenskaber og detaljer, som kan være svære at opfatte med det blotte øje. Julie deler sin passion for planter og beskriver, hvordan hendes barndom i en have inspirerede hende til at arbejde med planter i undervisningen. Louise, som arbejder med planter på Statens Naturhistoriske Museum, understreger vigtigheden af at kunne identificere og forstå planter som en del af at bekæmpe planteblindhed og bevare biodiversitet.
Vi diskuterer, hvordan plantekundskab kan hjælpe elever med at forstå naturens kompleksitet og betydning, især i relation til biodiversitetskrisen. Julie foreslår, at eleverne skal ud og observere planter i naturen, samle dem og tegne dem, hvilket både styrker deres forståelse og deres evne til at kommunikere naturfagligt. Louise taler om, hvordan tegning kan hjælpe med at visualisere planter og deres opbygning, hvilket gør dem lettere at forstå, især når man ser på de små detaljer, som f.eks. bladkanter eller blomstens struktur.
Afslutningsvis diskuteres den betydning, det har at bruge bøger og tegninger i undervisningen, i stedet for kun at bruge digitale medier. De opfordrer lærere til at inkludere tegning af planter som et aktivt læringsværktøj i naturfagsundervisningen.

Podcasten udgives af CFU/KP og Naturcenter Amager Strand
Musik: Jens Frost
Klip: Thomas Ziegler Larsen

Skolehaverne fungerer også som et rum for både fysisk arbejde og læring på tværs af fag, hvor eleverne ikke kun lærer om biologi, men også matematik, dansk og andre fag, som kan integreres i havearbejdet. Camilla fremhæver, at dette læringsrum tilbyder børnene en unik mulighed for at opnå succesoplevelser, især for dem, der har svært ved at trives i klasselokalet. Gennem praktisk arbejde og samarbejde lærer børnene både at tage ansvar og at forstå vigtigheden af natur og bæredygtighed.

Hun afslutter med at opfordre andre skoler til at overveje at starte deres egne skolehaver og deler, hvordan de kan komme i gang med hjælp fra ressourcer som deres opstartsmateriale. Skolehaverne giver både børn og voksne en værdifuld, fordybende læringsoplevelse, der går ud over traditionel undervisning.

Værter: Anette vestergaard Nielsen, CFU/KP og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Klip: Thomas Ziegler Larsen
Musik: Jens Frost

Diskussionen drejer sig også om, hvordan eleverne kan arbejde med modeller i undervisningen, f.eks. ved at tegne deres egne kort eller skabe modeller af naturfaglige processer. Lars understreger, at eleverne selv skal skabe og bearbejde modeller, da dette styrker deres forståelse af emnet. Der er et fokus på, hvordan man gennem dialog og spørgsmål kan hjælpe eleverne med at udvikle deres modeller og dermed deres viden.

Der bliver også diskuteret, hvordan simuleringer kan være en del af modelleringen, især i forhold til at forudsige konsekvenser af ændringer, som i tilfælde af kvælstofudledning i havene. Lars påpeger, at modeller både kan bruges til at forstå og handle på viden. Modeller giver eleverne mulighed for at analysere og ændre på variabler, hvilket fremmer deres kritiske tænkning.

Podcasten udgives af CFU/KP og Naturcenter Amager Strand

Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Musik: Jens Frost
Klip: Laura Thurøe

De taler om, hvordan lærere kan integrere læsning og skrivning i naturfagsundervisningen på en meningsfuld måde, f.eks. ved at lade eleverne skrive beskrivelser af deres observationer eller sammenfatte deres eksperimenter. De fremhæver, at det er vigtigt at begynde småt, f.eks. ved at starte med at læse den første sætning i hvert afsnit i en tekst og fokusere på, hvordan teksterne er struktureret. Skrivning og læsning er ikke kun værktøjer til at opnå viden, men også til at organisere og kommunikere den naturfaglige viden.

Desuden diskuteres vigtigheden af at samarbejde med danskfagets lærere for at styrke elevernes faglige læse- og skriveteknikker, som kan bruges til at forstå naturfaglige tekster. Det understreges, at eleverne skal bruge sproget aktivt for at blive dygtigere til naturfag.

Podcasten udgives af CFU/KP og Naturcenter Amager Strand

Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Musik: Jens Frost
Klip: Laura Thurøe

Podcasten udgives af CFU/KP og Naturcenter Amager Strand

Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Musik: Jens Frost
Klip: Laura Thurøe

Når eleverne er ude, engagerer de sig mere med naturen, og deres trivsel forbedres markant. Undervisningen bliver mere meningsfuld, når den sker i en autentisk kontekst. Børnene får et mere konkret forhold til de emner, de lærer om, som fx skove eller dyr, når de ser og oplever dem i virkeligheden. Det er også en god måde at udvikle elevernes sociale færdigheder på, da de ofte interagerer med hinanden under udendørsaktiviteter.

Michael og Julie anbefaler, at lærere starter med små, overskuelige udflugter, hvor formålet er at observere og undre sig, uden nødvendigvis at skulle opnå specifikke læringsmål. At tage ud og undersøge naturen hjælper ikke kun eleverne med at forstå naturfag, men også med at udvikle en generel nysgerrighed og undersøgelsesmetode, som de kan overføre til andre fag og livssituationer.

Podcasten udgives af CFU/KP og Naturcenter Amager Strand

Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Musik: Jens Frost
Klip: Laura Thurøe

Podcasten udgives af CFU/KP og Naturcenter Amager Strand

Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand
Musik: Jens Frost
Klip: Laura Thurøe